søndag den 2. december 2012

Julesul

Bacon til julebordet

Røget grisekød - også kaldet bacon. Det er kræs...
I de seneste dage har jeg haft gang i røgeriet - og i dag kunne jeg så høste frugten af anstrengelserne: To et halvt kilo kraftigt og velsmagende hjemmerøget bacon.

Så nu er jeg kommet et skridt nærmere den store julefrokost. For til julefrokosten hører jo som bekendt også friskbagt leverpostej med ristede champignon og sprødstegt bacon.

Men det handler nu ikke bare om julen. Også til nytår bliver der god brug for et godt stykke bacon. Det er planen, at vi skal have torsk med hele svineriet - og hertil hører jo som bekendt også godt med bacontern.

Ingen kommentarer: