Ups...
Sportsjournalistik er en verden for sig af sprogblomster og floskler - og det er nok ikke helt retfærdigt at anlægge normale sproglige normer på denne særprægede og i virkeligheden ret uvæsentlige genre. Men da sport har bred interesse, kan man frygte, at virus fra sportsjournalisternes syge vokabularium kan brede sig - og derfor må Dovregubben slå ned, når det bliver for løssluppent.
Et godt eksempel på at sportsjournalister taler hurtigere, end hjernen arbejder. leverede Nordjyllands Radio her til morgen. I en beretning fra en ishockeykamp fortalte den kvindelige journalist, at isen brændte foran frederikshavnernes mål. Det gad jeg nok se, for det ville være en videnskabelig sensation af rang, hvis det var tilfældet i virkeligheden.
Jeg kunne ikke lade være med at gøre radioen opmærksom på, at man nu havde overskredet grænsen for, hvad normalt tænkende lyttere kan tåle at høre. Deri var dagens jourhavende ikke uenig - og mente nok, at den kvindelige kollega aspirerer kraftigt til stationens dummepris - årets radiobøf.
2 kommentarer:
Siden det var radio, ville jeg kanskje har tenkt at det bare var nøyaktig hooliganisme... noe med molotov-cocktail? Ungdommen nå i dagen gjør villere ting! (Sa den halvgammel kvinne)
Jeg forstår godt din pointe, sagde den halvgamle mand. Men jeg tror nu nok, at pointen ellers var, at der var mange skud på mål...
Send en kommentar