Styrmand Karlsen

Årets julefilm

Årets julefilm på Øland.

Jeg har en passion for gamle danske film - og juleferien er altid et godt tidspunkt til at putte dem i spilleren.

I mange år var Matador - som ganske vist er en TV-serie - favoritten, men den bliver jo også sendt på DR i øjeblikket, så der blev plads til noget andet.

Med til en god julefilm hører selvfølgelig, at der er et element af jul i den - og det gør Styrmand Karlsen til en oplagt kandidat til juleferiens titten fjernsyn.

Populære danske skuespillere.

Filmen er indspillet i 1958 - en ganske god årgang i øvrigt - og er for så vidt bare endnu et dansk filmlystspil med populære skuespillere som Dirch Passer, Ove Sprogø, Ebbe Langberg, Frits Helmuth, Ghita Nørby, Bodil Udsen og så videre.  

Karl Stegger i storform som kannibalhøvding.

Handlingen byder ikke på de store overraskelser, de elskende får hinanden i enden, og alt falder i øvrigt på plads til alles tilfredshed, men til gengæld er filmen faktisk sjov og morsom. Dirch Passer er topform, men allerbedst er nu dansk films største skuespiller i alle henseender, Karl Stegger, der forklædt som kannibalhøvding spiller en af sine allerbedste roller. Det er simpelthen kosteligt, når han kigger med sultne øjne på den trivelige Passer.

Frits Helmuth sammen med Four Jacks.

Filmen er også stor på grund af musikken, hvor en sang som Den Lysegrønne Ø jo er blevet en sand evergrøn schlager i Giro 413-repertoiret. Musikken er skrevet af Sven Gyldmark, der er den næststørste danske filmkomponist efter Bent Fabricious-Bjerre og sikkert leveret af blandt andet Four Jacks, der er nogle af de bedste danske vokalister nogensinde.

Sjovt nok har filmen også et ganske aktuelt budskab. Handlingens omdrejningspunkt er en ekspedition til en fjern tropeø, hvor man skal forsøge at opnå rettighederne til noget uran - og det projekt fejler, blandt andet fordi man har et temmeligt nedladende syn på øboerne, som man i udgangspunktet betragter som uvidende og naive. Det er sådanne træk, der den dag i dag plager debatten om udvindingen af de grønlandske råstoffer - og måske er det en ide, at nogle af vore politikere lige ser Styrmand Karlsen, inden de udtaler sig.

Historien er i øvrigt skrevet allerede i 1929.

Her på falderebet skal det også lige med, at jeg er ret vild med Emil Hass Christensen. Han er en skuespiller fra dengang, danske skuespillere rent faktisk lærte at tale dansk - og jeg er altså ret pjattet med hans diktion. Her kan alle danskere - inklusive mig selv - lære noget.