Kom en tiger i tanken - for det er tanken, der tæller.
Dette lille ordspil kom mig i hu i den forløbne uge, da Zoologisk Have i Aalborg sendte sine tigre i aftægt på Knuthenborg Safaripark, da haven skal have nyt rovdyr-anlæg.
Det er en lidt trist beslutning, for ganske vist vil haven også i fremtiden rumme tigre - men det vil blive den noget mindre sumatratiger i stedet for den hidtidige bestand af den enorme sibirisk tiger. Den sibiriske tiger kan blive over tre meter lang og vejer op mod 300 kg - og er i en vægtklasse, der klart burde have gjort tigeren til dyrenes konge i stedet for den noget mindre slægtning løven.
Sumatra-tigeren, som i fremtiden vil få Aalborg som hjemsted, vejer kun 150 - 200 kg. Den er som alle tigre en stærkt truet dyreart med kun 300 vildtlevende eksemplarer tilbage, så Aalborg Zoologiske Have vil her få en vigtig opgave i fremtiden.
Men altså et trist farvel til den sibiriske tiger i Aalborg. Jeg havde tilfældigvis et par billeder af den store missekat i arkivet.
Cycling instead of running
1 dag siden
4 kommentarer:
Flotte billeder. En skam de unge legesyge tiger ikke er der mere. Det var ren underholdning når de optrådte i vandet.
Mvh June
Syntes den ser lidt mager ud kontra Guldborgsunds, som er en 10 året unge fra netop Ålborg zoo
http://pl-photo.dk/onewebmedia/Fast%20billeder/Sibirsk%20Tiger/DSC_0160.jpg
Jeg tror, at den i Guldborgsund har det lidt for godt. En sulten tiger er ligesom lidt mere spændende...:)
Send en kommentar