Svanerne i muddergrøften

H. C. Andersen skrev som bekendt eventyret "Den grimme ælling" og Brødrene Grimm "Konen i muddergrøften". Og det var som om, de to fortællinger blev forenet i en skøn symbiose, da jeg i dag kørte gennem Kokkedal Enge.
I hvert fald gik der en flok sangsvaner og snadrede i pladderet på marken tæt ved grøftekanten. Det var godtnok et møgvejr, det blæste en halv pelikan og en iskold regn silede ned. Men det anfægtede nu ikke de flotte fugle, der kun nødtvungent rejste sig fra pladderballe og fortrak, da den lokale fototosse insisterede på at tage et billede eller to - regnvejr eller ej.
Dagen har som sagt budt på et rigtigt møgvejr. Men den silende regn har også gjort kål på meget af sneen, og vi er kommet et skridt nærmere foråret.
Der er nu heller ikke meget grim ælling over svanerne. Nu er vi ved at være så tæt på ynglesæsonen, at ællingerne fra sidste år er ved at smide det sidste af hvalpefedtet og ungdommens gråbrune fjerdragt for at springe ud som de smukkeste hvide svaner. Og i den sammenhæng gør det mindre, at dragten straks bliver svinet til, når der midt i al mudderet er de skønneste spirer - rigtigt svanekræs.

Jesper