Stærekassen

Foråret er jo en fantastisk tid, hvor der sker noget nyt næsten hver eneste dag. I går så jeg en stor flok viber ved Attrup, og i dag hørte jeg, at årets første store stæreflok havde slået sig ned i Hammershøj - tvillingelandsbyen til Østerby, hvor vi bor.
Jeg nåede dog ikke at se stærene ved selvsyn, men de skal være velkomne. For jeg er blevet færdig med mit stærehøjhus, som er tænkt som et væsentligt led i kampen mod alskens utøj i haven.
Højhus er måske så meget sagt, men tre etager blev det da til - og alt over to etager må betegnes som et højhus her på egnen. Stærekassen sidder på garagetaget, hvor jeg har sat den fast til den mast, som huser vindmåleren. Åbningen vender ud mod gårdspladsen, og jeg er lidt spændt på, om stærene vil acceptere, at vi nærmest kan kigge ind i soveværelset - men da jeg jo også gerne vil have lidt billeder af dem, så vover jeg forsøget.
Stærekassen er i øvrigt tilnavnet til Det Kongelige Teaters gamle skuespilhus, der blev opført i slutningen af tyverne. Bygningen, der i sin tid også rummede Danmarks Radio, er en arkitektonisk mærkværdighed, som er hæftet på det oprindelige teater og helt mangler stueetagen. Ligheden med en stærekasse hængende på en væg er slående. Betegnelsen tilskrives folketingsmedlem Elna Munch, der var voldsom modstander af projektet og angiveligt skulle have spruttet voldsomt i den tale, hvor hun ufrivilligt holdt den nye teaterbygning over dåben. Det og meget mere kan læses i en lille publikation, som Det Kongelige Teater har udgivet.
Her på Øland sprutter vi ikke, men ønsker blot i al ydmyghed stæren velkommen.

Jesper