Say cheeeese

Jeg ved ikke lige, hvorfra myten om, at månen skulle være en grøn ost, stammer. Men når vi ser på fuldmånen i nat, er der i hvert fald mange ligheder med en hullet, gammel ost.
For den er slidt, er den... Månen, jordens tro følgesvend, som dag ud og dag ind suser rundt om vor gamle Moder Jord.
Hundredvis af meteornedslag har efterladt lige så mange ar. For uden atmosfære er der ingen vind på månen, ikke et regnskyl eller andet, som med tiden kan slette disse spor, sådan som det er sket her på jorden.
Månen er tæt på i disse dage - hvis man da ellers kan betegne en afstand på 356.577 km som tæt på. Men afstanden svinger faktisk med op imod 50.000 km, da månens bane rundt om jorden ikke er cirkulær, men eliptisk.
Set med det blotte øje betyder 50.000 km ikke alverden, men faktisk betyder det, at lyset fra månen er cirka 30 procent stærkere i øjeblikket - og det gør faktisk nætterne her omkring fuldmåne ganske lyse. Også selv om det forresten er noget vrøvl at tale om lyset fra månen. For lyset kommer jo ikke fra månen, men er blot en spejling af solens lys. For solen - den største atomreaktor af dem alle - er kilden til alt lys og dermed liv i vores del af verden.
Og solen så vi en masse til lørdag. Foråret er på vej - og det spirer overalt. Lad os håbe, at vi ser endnu mere til solen i de kommende dage. Oven i købet er det i dag søndag forårsjævndøgn - det vil altså sige, at dag og nat varer lige længe - og det er en sikker dato, når man længes mod de lyse tider. Om en uge går vi over til sommertid - men det er ren fusk og talmagi. Dagen bliver ikke en tøddel længere af, at vi går over til sommertid - så det er mig fortsat en gåde, hvad det pjat nu skal gøre godt for.

Jesper