Erantis

Erantis er en anden af de sikre forårsbebudere.

Men i modsætning til krokus, som jeg skrev om i går, er den ikke helt så nem at have med at gøre. Jo, den klarer såmænd sig selv nede i jorden og titter frem, når det bliver forår - ikke noget problem i det!

Problemet er, at den er fire år om at blive voksen. Det vil altså sige, at der går fire år, fra man sår erantis, til man får glæde af det små, gule blomster. Og det problem lider jeg under, for i modsætning til de fleste ældre haver, er der praktisk taget ikke erantis i vores.

Den lille fyr på billedet er faktisk den eneste, der er gammel nok til at blomstre. Jeg har et par stykker mere, som ser ud til at være næsten voksne, så med lidt held bliver det til tre blomstrende erantis til næste forår. Sidste efterår såede jeg en del, men de er endnu så små, at jeg slet ikke vil udtale mig om deres chancer for at overleve, men jeg håber naturligvis det bedste.

Men en ting er sikkert - vil man have erantis, skal man have en god tålmodighed!

Jesper