Møgspreder

Livet på landet indebærer mange fordele. Blandt andet at det er nemt at skaffe gratis og naturlig gødning.
Forleden fik jeg en trailer med hestemøg fra en af de lokale rideskoler. Dejlig gæret hestemøg med den mest vidunderlige syrlige duft af både halm og møg.
Nu er der måske nogle byboere blandt læserne, som vil rynke lidt på næsen, men nej, det dufter faktisk temmelig dejligt.
Jeg skal bruge hestemøget til at gøde min urtehave. Det var jo den, som jeg sidste år anlagde på det fremskudte dige i baghaven, og hvor jeg kørte 35 m3 tung lerjord på - med trillebør.
Jorden viste sig at være særdeles frugtbar, men dog lidt hård at arbejde med. Det er derfor mit håb, at jeg ved at tilføre hestemøg med tiden kan gøre jorden lidt lettere - og så synes jeg egentlig også, at det er tiltalende at gøde jorden på den gode gammeldags facon, sådan som man har gjort i århundreder - uden industrielt fremstillet kunstgødning.
Hestemøg består principielt af to ting - møg og halm. Møget giver jorden kvælstof, og halmen giver kulstof - to af de afgørende komponenter i frugtbar jord.
Jeg har principielt ikke noget imod hverken kunstgødning eller diverse ukrudtsmidler, men jeg vil alligevel helst gøre tingene på den gammeldags facon, når det er muligt. Jeg tror på, at det giver en større tilfredsstillelse, når man ser tingene gro - og så ved, at der ligger godt med reelt arbejde bag det.
Det kan nemt lyde både filosofisk og religiøst, men det er det på ingen måde. Det har snarere noget med mit produkthandler-gen at gøre. Al ting har en værdi - også affald. Det logiske kredsløb må nu en gang være sådan, at alting går ind i en cyklus og gør sin nytte - også hestemøget.
Samtidig mener jeg, at troen på, at værdier kan skabes uden arbejde, er en af den moderne tidsalders største svøber - og derfor tager jeg gerne tørnen som møgspreder i min have.

Jesper