Hokus krokus...

Netop nu blomstrer krokusen - eller kro'kussen, som Dirch Passer ganske frivolt fik lagt trykket i sin botaniker-monolog.
Krokus er en lille forårsbebuder - en løgplante som passer sig selv nede i jorden og kun lige titter frem, når forårets første solstråler begynder at varme jorden.
Vi begynder nu at høste frugten af de krokus-løg, som vi plantede forrige efterår i blandt andet blomsterbeddet foran huset. Det er tydeligt, at løgene i det forløbne år har delt sig, og den lille forårsbebuder begynder at brede sit smukke blomstertæppe ud over hele beddet.
Nogle steder har den selskab af vintergækken, som også breder sig villigt i haven, men som nu, hvor det er blevet rigtigt forår, synger på sidste vers - for i år, vel at mærke!
Nu er der en del løg i jorden fra den forrige ejers tid. Blandt andet i græsplænen rundt om flagstangen står der også en del krokus. Heriblandt er der også en vækst, som minder om krokus, men alligevel ikke er helt som de andre. Det er den blå blomst på det øverste billede. Jeg har ikke lagt mærke til den sidste år, men den har sikkert været der alligevel. Men nu spørger jeg bloggens læsere: Hvad er det..?
Forresten er der ikke spor frivolt over ordet krokus. Det er afledt af græsk krókos, der også er stammen til ordet krog - og antyder vel sagtens den lille forårsbebuders tilbøjelighed til at blomstre i ensolfyldt krog.

Jesper