Rock og radrensere

I slutningen af tresserne blev den daværende beat-scene, som det hed, taget med storm af det engelske orkester Jethro Tull.
Orkestret havde den kunstuddannede Ian Anderson som frontfigur på tværfløjte og vakte begejstring med sine ofte klassisk inspirerede sange. Denne kombination af tværfløjte, lidt klassisk inspiration og så god gedigen rock var med til at gøre beatmusikken stueren og blandt andet føre den ind i gymnasiernes musikundervisning.
Der er heller ingen tvivl om, at Jethro Tull har haft stor betydning for udviklingen såvel inden for den såkaldte progressive rock såvel som den mere stilfærdige folk-rock. Alt det er beskrevet i mange andre sammenhænge, så her vil jeg i dag dvæle lidt ved gruppens navn.
Orkestret er opkaldt efter den engelske filosof, økonom og ikke mindst landbrugsvidenskabelige pioner Jethro Tull (1674-1741). Han har fået sin plads i historiebøgerne ikke mindst for sin opfindelse af blandt andet såmaskinen og radrenseren, men har også haft sin indflydelse på udviklingen af mejetærskeren.
Jethro Tull er et ægte barn af oplysningstiden og samtidig med folk som John Locke og Montesquieu, der formulerede det teoretiske og filosofiske grundlag for det moderne vestlige demokrati. Med sit teoretiske arbejde og ikke mindst opfindelserne var Jethro Tull med til at bane vejen for den agrare revolution i England, der igen var en forudsætning for den industrielle revolution og dermed den økonomiske vækst, som stadig den dag i dag er rygraden i velstanden i vores del af verden.
Det er ikke alt fra Jethro Tulls teoretiske værksted, som er lige holdbart. Blandt andet så han med skepsis på brugen af gødning og havde en tyrkertro på, at en effektiv plovning kunne løse problemet med jordens kemiske balance. Derfor er han også tilskrevet flere forbedringer af hjulploven, der i kraft af sin konstruktion og tyngde forarbejdede jorden bedre end den gammelkendte ard. Men det er hans opfindelse af såmaskinen og radrenseren, som især har givet ham indflydelse på landbruget, som vi kender det den dag i dag.
Men så er spørgsmålet selvfølgelig, hvordan Jethro Tull flere hundrede år efter sin død kom til at lægge navn til et rock-orkester? Det fortælles, at bandet i sine første år i midten af 60'erne skiftede navn næsten fra dag til dag, fordi det med sin eksperimenterende stil ikke ligefrem solgte mange billetter - og derfor havde svært ved at få en ny kontrakt, når de først havde optrådt på et spillested. Navnet Jethro Tull blev fundet på af en booking-agent - og det blev hængende, fordi en optræden under netop det navn blev den første, hvor klubejeren begejstret ønskede orkestret tilbage.
Forresten er orkestrets leder Ian Anderson ikke alene kendt for sin musikalitet. Det har også vakt nogen (ornitologisk) opsigt, at han altid står på et ben som en stork, når han spiller på sin tværfløjte. Det er blevet så tydeligt et kendetegn, at det har nærmest ikonisk kraft og er blevet et slags logo for Jethro Tull, bandet altså.
Min første LP med Jethro Tull er Stand Up fra 1969 - desværre i en genudgivelse uden det fornemme udstyr, som original-coveret blev solgt med. Men det gør nu ikke musikken ringere - den holder bestemt stadig vand - og min favorit fra albummet er den guitar-ekvilibristiske We Used to Know:


Ha' det
Jesper

Foto: Billedet af radrenseren er lånt fra kimadan.dk