Netop nu er jordbær-beddet fyldt med flotte, røde farver. Desværre er det ikke store, velsmagende, solmodne jordbær, som giver denne klædelige rødmen.
Det er tværtimod efterår, død og forfald, som viser sig fra sin allersmukkeste, sirenelokkende og fortryllende side. I nogle få dage antager bladene en rød ligdragt, inden de lige så stille visner væk og bliver til muld - og dermed har sluttet naturens forunderlige kredsløb.
Men selv om vi nu skriver oktober, er det hele ikke bare død og ulykke, derude. Der er sandelig også små overraskelser. Blandt andet bemærkede jeg, at en af forsythia-buskene er begyndt at blomstre - ganske vist sådan i det små, men alligevel...
I den fjerneste ende af haven opdagede jeg pludselig, at der var hindbær. De blev plantet i midten af juni - og jeg havde overhovedet ikke regnet med, at de skulle give frugt allerede i år. Men en god snes bær blev det alligevel til. Det tyder godt for fremtiden - ikke mindst fordi det også ser ud til, at de planter, som jeg fik forærende af Carina i Lundby Krat, er en sort, som giver bær meget sent. Det er en fordel, fordi de så ikke bliver så udsat for orm, der ellers kan være lidt af en plage i hindbær.
Men uanset hvordan vi ender og drejer det, må vi nok erkende, at efteråret er kommet for at blive. De seneste uger har vi primært haft østlig og nordlig vind, som bærer kulde med sig, uanset om solen skinner. Den kølige vind minder meget om Arktis, så vi føler os godt hjemme med det - og er ellers lidt spændte på, hvordan vinteren vil blive i år. Sneskovlen er hængt på plads i carporten - og med en sådan rettidig omhu skulle det såmænd ikke undre mig, hvis der overhovedet ikke kommer sne...
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
8 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar