Svenskrød

Overalt i Norden kan man se træhuse malet i en særlig mørk rød farve. Farvehandlerne kalder den svenskrød og håber vel, at det giver associationer til svensk ødegårds-idyl og landlig hygge i bedste Emil fra Lønneberg-stil.
Den røde farve er et symbol på på den nordiske kultur og en del af vores folkesjæl - og så er den en del af en historie om vores evne til at overleve i et klima, som bestemt ikke er venligt over for trækonstuktioner. Forresten er det også historien om en bunddemokratisk farve, som er nem og billig at fremstille - og hvor alle kan være med.
Grundlæggende fremkommer den røde farve ved at blande en rødlig metalforbindelse med olie. I den originale svenske maling, som kaldes for falu-rød sker det ved at bruge kobberoxid, som er et biprodukt fra kobberproduktionen i Falun, men også jernoxid og okker kan bruges. Disse forbindelser kan i øvrigt også bruges som farvepigmenter i kalk. I Norge er jernoxider temmelig frit tilgængelige i fjeldene - og her brugte man i gamle dage såmænd fiskeolie som basis.
Den røde farve var i Norge helt klart fattigmands maling, som man selv fremstillede på gårdene og i fiskerlejerne. Var man ved muffen og havde råd, kunne man vise det ved at bruge den noget dyrere hvide maling, som er fremstillet af importeret zink. Det betød, at man i gamle dage ofte malede facaden på huset hvid, mens resten af huset var rødt. Og i gamle dage i Norge var facaden på huset den side, som vendte mod vandet - for indtil for ganske få år siden var båden nemlig det basale transportmiddel i det store og vildsomme land. Da vi i sin tid boede i Straumsbukta i Nordnorge var det lejede hus hvidt, mens det tilhørende bådehus og laden på den modsatte side af vejen var rød, hvilket vel vidner om en vis velstand oprindelig på det fiskerige sted ved Straumsfjorden uden for Tromsø. Det norske navn for den røde farve er da også låverød, som betyder lade-rød.
Også i Grønland er den røde farve meget brugt. Her kaldes den sommetider for KGH-rød. Det skyldes, at i det gamle Grønland var alting jo styret af staten. Det skete gennem forskellige etater, som alle havde deres egen bygningsfarve. GTO, Grønlands Tekniske Organisation, havde grønne bygninger, telegrafvæsenet brugte blåt, sygehusvæsenet gult, administrationen grå - og altså KGH, den Kongelige Grønlandske Handel brugte rød. Sådan kan man overalt i Grønland se på ældre bygninger, hvem der i sin tid har været den oprindelige ejer. På billedet, som viser området ved kolonihavnen i Nuuk, ser man tydeligt, at "Handelen" har domineret området ved havnen.
Jeg går i øjeblikket og overvejer, om jeg skal skrive mig ind i den nordiske folkesjæl og male brændeskuret og værkstedet svenskrødt. Det har i dag en lidt kedelig, men neutral farve, der med et pænt ord vel bedst kan beskrives om army-grøn. Andre knap så pæne ord kan du jo selv finde på!
Nu har jeg tænkt mig, at bygningen først skal males til næste sommer, men for at se, om svenskrødt nu også er en god farve, har jeg som et eksperiment malet min nye "tømmershop" og den gavl, som vender væk fra vejen med fattigmands-farven. Jeg synes selv, at det er blevet ganske flot - og har sådan set allerede besluttet mig. Det skal med, at det færdige resultat selvfølgelig bliver med hvide sternbrædder, karme og lister - akkurat som man har gjort det overalt her i Norden gennem århundreder.
Men altså først til næste år!

Ha' det
Jesper