Nattefrosten forleden afgjorde sagen. Gulerødderne skulle op af jorden.
Jeg har ellers gået og trukket det lidt. For der er altså ikke noget så lækkert og sprødt som helt friske nyopgravede gulerødder. Men bevares, de beholder da sprødheden en tid endnu - og inden da skal vi såmænd nok nå at få dem spist. Siden vi begyndte at spise af vore egne gulerødder i slutningen af august, har vi i hvert fald konsumeret halvdelen af årets samlede udbytte, så den resterende del kan vel vare til jul, sådan cirka.
Gulerodsproduktionen har ellers været lidt af en sej proces. Det kolde forår gjorde, at de kom meget sent i vækst. Til gengæld har vi også lært en del om, hvordan de bedst dyrkes i vores jord, så det er planen, at vi skal have et større stykke med gulerødder næste år. Jeg håber på ved hjælp af en drivbænk at komme tidligere i jorden næste år - og så forhåbentlig få sået af flere omgange, så vi kan have egne gulerødder i det meste af et halvt års tid.
Til næste år skal vi nok - af samme grund - også tænke på gulerodsfluerne og deres orm. I år har vi stort set været forskånet for det problem. Vi har kun fundet ganske få gulerødder med orm i, men så heldige tror jeg nu ikke, at vi kan være i fremtiden - specielt ikke når vi øger arealet og sæsonen, så det bliver noget med at plante tagetes mellem gulerødderne og samtidig dyrke dem under fibertæpper. Det ser måske ikke så smukt ud - men i krig og kærlighed gælder jo alle kneb!
Jesper
Cycling instead of running
7 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar