To fødselsdage

Det er de færreste byer, hvor man kan datere grundlæggelsen præcist til en bestemt dato, men det kan man i Nuuks tilfælde. Den 29. august 1728 gik Hans Egede nemlig i land på det, der siden skulle blive kendt som Kolonihavnen og begyndte opførelsen af byens første hus. Nuuk kan derfor fejre sin 282 års fødselsdag i dag.
Men Nuuk er nu ikke den eneste, som kunne fejre fødselsdag den 29. august. Nuuks borgmester gennem mange år, nu afdøde Agnethe Davidsen, kunne præstere, hvad de færreste borgmestre har evnet - hun havde nemlig fødselsdag samme dag som byen.
Da Nuuk i 2003 kunne fejre sit 275 års jubilæum skete det under stor festivitas med mange taler og receptioner. Da jeg var formand for jubilæums-komiteen, har jeg et særligt forhold til netop den dag, hvor der skete mange sjove og spændende ting.
En af de sjoveste oplevelser var om formiddagen, hvor der var reception i Kulturhuset Katuaq. Her kunne folk møde op og aflevere en gave til byen, hvis de havde lyst. Blandt deltagerne var også det fra Dansktoppen så kendte orkester, Klaus og Servants, som skulle underholde til festen om aftenen. Det var kommet bandet for øre, at borgmesteren også havde fødselsdag den dag - og at Agnethe Davidsen forresten var en stor fan af Cliff Richard. Så Klaus og Servants mødte op til receptionen og spillede til ære for borgmesteren Living Doll. Der var ikke et øje tørt, skulle jeg hilse at sige.
For fuld-stændighedens skyld skal jeg lige tilføje, at Agnethe Davidsen ikke var den eneste kvinde, som i dette bevægede døgn i 2003 fik en sang fra Klaus & Servants. For da festlighederne i øvrigt var stort set overstået, var vi nogle stykker, som var havnet på et værelse på Hotel Hans Egede til lidt efter-fest - blandt andet sammen med dansktoporkestret. På et tidspunkt ringer Dina på mobilen for at høre, hvad jeg laver. Jeg svarer kækt, at jeg såmænd sidder og drikker bajere med Klaus og Servants. Det troede hun imidlertid ikke rigtig på - og jeg måtte derfor bede bandet hjælpe mig. Det gjorde de ved at synge en sang for hende - a capella i telefonen - og uden at lægge for meget i titlen kan jeg her røbe, at sangen var: Jeg er på vej til Herstedvester... Men Dina var overbevist - og jeg kunne feste videre til den lyse morgen.

Ha' det
Jesper