Suaasat

Den grønlandske fauna byder på masser af spændende råvarer - rensdyr, hvaler, mange slags fisk og et bredt udvalg af fuglevildt.
På trods af alle disse fine sager kan det grønlandske køkken - sådan groft sagt - koges ind til en eneste ret: Suaasat, som er en suppe kogt på sæl, eller hvad der nu lige er for hånden af kød.
For at forstå, hvordan det er endt sådan, skal man lige se lidt på levevilkårene i Arktis - sådan som de var i gamle dage.
For det første byder den grønlandske flora ikke på samme variation som faunaen af velsmagende og mættende råvarer, men for det andet - og det er det vigtigste - har mulighederne for at tilberede maden været stærkt begrænset. I gamle dage foregik al madlavning over tranblus - og det giver ikke særlig meget varme. Det udelukker enhver form for stegeretter. Fokus i kogekunsten ligger derfor, som ordet også meget præcist siger, i kogt mad - for det kan sagtens lade sig gøre.
Den kendsgerning har grønlænderne udnyttet til det yderste og forfinet i den enkle, men kraftfulde suaassat. Man tager to kilo sælkød med ben - eller andet kød, tre liter vand, et løg, en kop grødris og salt og peber. Hele herligheden lægges i en gryde, koges langsomt op og skummes, og så skal det ellers bare koge, til kødet er mørt.
Det er lidt interessant med grødrisene, for det er i hvert fald ikke en grønlandsk ingrediens, men som tiden er gået, har grødrisene erstattet bygkorn, som var den oprindelige råvare - og som grønlænderne har kendt siden nordboernes dage, og som man tidligere nemt kunne skaffe hos de mange hvalfangere og andre skibe, som gæstede den store ø. Suaasat er også sprogligt beslægtet med det grønlandske ord for bygkorn, som hedder suaasiaaqqat.
Når jeg nu lige kaster mig over grønlandsk kogekunst i dag, skyldes det, at Dina - min "gone" - sammen med Stinne har været på tøsetur hos Ulla i Asaa - og da jeg skulle hente hende lørdag eftermiddag kom jeg netop, som pigerne var i gang med den afsluttende suaassat - lavet på tre alke, en til hver. Det er en grønlandsk stjernestund i det nordjyske.
Selv må jeg indrømme, at jeg ikke er så vild med suaassat. Men det skyldes, at jeg på trods af mange år i Grønland aldrig rigtig har fået mine smagsløg rettet ind på sælkød. Men lavet på alk smager suaassat såmænd udmærket - men der var nu ikke levnet så meget som en dråbe, da jeg kom til Asaa for at hente Dina.
Det gør heller ikke så meget - suaasatten var bestemt tøserne vel undt.

Ha' det
Jesper