Man siger, at der står en krukke med guld for enden af regnbuen - og i denne sommeraftens tilfælde skal der såmænd nok være noget om snakken.
For her søndag aften faldt aftenrøden, som den ses fra bloggerens herreværelse, sammen med en kæmpemæssig regnbue, der lige nøjagtig ender i Gjøl - og stednavnet Gjøl er faktisk afledt af "gul".
I følge lokalhistorikeren Niels Eske Nyhus i Gjøl skyldes navnet sandsynligvis, at Gjøl, som jo oprindeligt var en ø, førhen var dækket af birketræer, som om efteråret antager en karakteristisk gul farve. De mange birketræer har i øvrigt også givet navn til andre steder på egnen, blandt andet Birkum og Birkelse.
I dag stod solen her på Øland op klokken 5.35 og gik ned igen klokken 21.19, så dagen er allerede aftaget med godt to timer.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
8 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar