Mosekonebryg og morgendis

Det er mig meget magtpåliggende at gøre opmærksom på, at disse billeder fra lørdag morgen på Øland viser mosekonebryg og absolut ikke morgendis.














Hvorfor nu dette ordkløveri - morgendis og mosekonebryg er jo to sider af samme sag.
Det skyldes, at jeg lige googlede ordene, inden jeg skulle til at publicere historien - og selv om der ikke er en præcis grænse, så ser det ud til, at helt generelt er mosekone-brygget et sommerfænomen, hvorimod morgendis tilsyneladende er et efterårs-fænomen. Og jeg har det nu sådan, at jeg endnu ikke er helt klar til at give slip på sommeren. Derfor er det altså mosekonen, der brygger og er skyld i, at egnen omkring Østerby var dækket af et tyndt lag tåge lørdag morgen.














Men uanset om vi taler om mosekonens bryg eller morgendis, så dækker ordene over det samme fænomen - nemlig at der fortættes vanddamp over jordoverfladen, når en varm dag følges af en kold nat. Det kan ligge tæt som ærtesuppe, men kun så længe luften ikke er i bevægelse. Når dagen gryr, og solens opvarmning sætter ind, kan denne tåge forsvinde bogstaveligt talt som dug for solen på mindre end et minut.
Billederne er taget mellem seks og halvsyv - og en time senere var det hele væk. For lørdag blev til endnu en sommerdag med sol og kun let vind her på Øland. I skrivende stund omkring midnat er det stjerneklart uden for - så mon ikke, at mosekonen også brygger i den årle morgen søndag.
Når vi siger, at mosekonen brygger, er det et udtryk, som vi har til fælles med svenskerne og tyskerne. Svenskerne taler om mosekällingen, og tyskerne har die Bergmutter. Når tågen letter, hedder det på dansk, at elverpigerne danser - og så er det, at man skal passe på. For elverpigerne vil enten tage dig til fange eller danse med dig til du dør af udmattelse.
Så husk - vær forsigtig derude...

Ha' det
Jesper