Håndbog for halvgamle mænd

Normalt betragtes halvgamle mænd som denne blogger som temmelig vrisne og gnavne, men jeg kan afsløre, at jeg er en meget glad mand.
Det er jeg, fordi jeg har læst Håndbog for halvgamle mænd, der blandt andet indeholder et helt katalog over emner, som gamle gnavpotter kan brokke sig over. På den måde har jeg fundet ud af, at jeg absolut ikke er alene, når jeg brokker mig over journalister, som spørger interview-ofre om, hvad de føler, over interviewede som begynder alle svar med et jamen, over sammensatte ord som deles, over nutid brugt konsekvent (såkaldt dramatisk præsens), over den overdrevne brug af engelske ord og så videre og så videre.
Læsere af denne blog vil vide, at det er emner, som jeg lystigt tager op - og nu ved jeg altså, at jeg ikke er alene. Det er jeg selvfølgelig glad for.
Men træerne vokser altså ikke ind i himlen. Håndbogen, som selvfølgelig udkom på fars dag i år, betegnes beskedent af forfatterne som en toilet floor book i modsætning til en såkaldt coffee table book. Hvorfor forfatterne ikke kan udtrykke sig på dansk, når de selv brokker sig over de engelske ord, er selvfølgelig lidt af en gåde, men det må vi nok hellere lade ligge.
For bogens mission er klar og sympatisk: "Vi kan lige så godt erkende det: Vi halvgamle mænd har en forbløffende stor viden på utallige områder. Derfor er vi også forpligtet til at øse af den, så vore omgivelser kan blive næsten lige så kloge som os. Alt andet ville være egoistisk."
Denne nyttige håndbog byder på en meget præcis beskrivelse af mænds aldring - lige fra den frygtelige dag, hvor frisøren uden at fortrække en mine spørger, om han lige skal studse øjenbrynene. Der er en beskrivelse af de forskellige halvgamle mandetyper - lige fra den ulidelige ungsmarte, som ikke vil se det uafvendelige i øjnene til rabatmanden, der i takt med stigende indtægter bliver mere og mere fokuseret på at spare penge, og som har stadige mareridt om dengang, han kom til at rykke på den forkerte knap på flaskeautomaten og dermed donerede 23 kroner til Red Barnet.
Jeg er meget glad for det afsnit i bogen, som forklarer, hvorfor vi halvgamle mænd snorker. Knap så begejstret er jeg for en rask, lille test, hvor man kan se, hvor gammel man er - af sind, ikke af alder naturligvis. Jeg må åbent erkende, at jeg endte med prædikatet "du er allerede så langt inde i spiralen, at du risikerer at blive gammel før tid". Herregud, bare fordi man har en otiumstol, fodrer fugle og siger "Åhja, har vi det ikke godt?", når jeg sætter mig til bords.
Håndbog for halvgamle mænd er skrevet af Bjarne Schilling og Gorm Vølver, som er folkene bag ATS-rubrikken i Politiken. Det forklarer naturligvis, hvorfor de to herrer stiller sig noget uforstående over for jyder, som er stolte af at komme fra Jylland - og som derfor i følge forfatterne er et oplagt emne for en halvgammel mand at brokke sig over. Det er naturligvis en stor misforståelse, som er meget almindelig på Djævleøen i almindelighed og på Rådhuspladsen i særdeleshed. Bortset fra denne iøjnefaldende skønhedsfejl er bogen glimrende illustreret af Roald Als, der jo er kendt fra blandt andet flere gode kogebøger - den halvgamle mands yndlingslitteratur.
Jeg har lidt svært ved at vurdere den litterære værdi af Håndbog for halvgamle mænd og afstår derfor fra at give den karakter på tørfiskeskalaen, som jeg ellers plejer at gøre i forbindelse med bogomtaler.

Jesper