Højsangen

Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
Disse smukke verselinier fra Salomons Højsang rinder mig i hu i disse dage. Det skyldes det drivhus, som jeg overtog sammen med huset i Østerby. Her var der plantet to vinstokke, og det var med nogen skepsis, jeg så dem skyde her i foråret. Det væltede frem med blade og atter blade - og jeg har beskåret dem flere gange. Og nu her i september kan jeg så se frem til at høste frugten af mine anstrengelser. Underet er sket - det er lykkedes mig at forvandle vand til vin - eller i det mindste vindruer i store mængder.
Klaserne med de sødeste, mest velsmagende blå druer hænger tæt fra drivhusets loft. Endnu kan vi følge med og nå at spise druerne, efterhånden som de når at blive modne, men i de kommende dage bliver det nok så uoverkommeligt.
Det kunne selvfølgelig være fristende at omsætte nogle af de overskydende druer til vin af egen avl, men helt ærlig så er kvalitetsvine fra mere anerkendte og erfarne producenter efterhånden så langt nede i pris her i Danmark, at dette næppe vil stå mål med anstrengelserne.
Derfor ender det nok med druemarmelade. Jeg har fået det flere gange som tilbehør til en ostetallerken, som SAS serverer på business på de interkontinentale ruter - og det smager himmelsk netop sammen med ost og et glas portvin. Nu skal jeg blot have skimmet internettet for opskrifter - og så skal jeg senere delagtiggøre bloggens læsere i, hvordan det falder ud.

Velbekomme
Jesper