Norsk høst

Det norske ord for efterår er høst - og det lyder umiddelbart da meget tilforladeligt.
Men fra morgenstunden af var der ingen tvivl. I dag mener vejrguderne det alvorligt. Kalenderen siger efterår - og det kan mærkes.
Da jeg kørte på arbejde var temperaturen nede på fire grader - og der blev den forresten en god del af dagen. Men ved fyraftenstid satte det ind med iskold slagregn og slud. Temperaturen nærmede sig alvorligt nul. Da skyerne et kort øjeblik åbnede for den store udsigt, var fjeldtoppene dækket af sne.
Jeg måtte flere gange deaktivere bilens glatføresensor - og have godt gang i viskerne, da jeg kørte en tur til Tisnes for at kigge på fugle. Fuglene er omtalt andetsteds, men her skal vi fokusere på efterårets farver. For i virkeligheden er der intet, der kan være så bjergtagende smukt som naturens farver.
Når den iskolde vind giver løvet sit dødskys, glider der en klædelig rødmen over bladene, inden de krøller sig sammen og dør. Mest rød af dem alle er pudsigt nok blåbærbuskene, som har beriget os med dejlige, søde, saftfulde, antioxidant-struttende blå bær i den seneste måned. Måske har de blåsorte bær suget alle andre farver end den røde ud af den lille busk?
Også birketræerne er godt med i efterårets farverige ophørsudsalg. De går over i den gule farve, som signalerer udsalg, lang tid før de øvrige løvtræer og tiltrækker sig på den måde en særlig opmærksomhed - som om det ikke er nok med de hvide stammer.
I det hele taget er efteråret et prægtigt skue - men det er vinteren, foråret og sommeren forresten også. Hver tid har sine glæder og sorger - så lad os da fornøjes ved, at vi befinder os i en del af verden, hvor det aldrig bliver kedeligt at kigge ud ad vinduet.

Ha' det
Jesper