Graffiti

På vejen fra Tromsø - et par kilometer før Straumsbukta - ligger en smuk lille landsby med bare 10 huse, som hedder Straumshella. Navnet er ikke helt tilfældigt, for på stedet findes der nogle enestående helleristninger fra ca. år 2000 f.kr.
Helleristningerne er omtalt i alle turistbrochurer for egnen - og jeg har da også ved flere lejligheder kigget efter dem - uden at finde dem. For to år siden spurgte jeg så turistkontoret, hvad det var for noget - og her kunne man oplyse, at de ikke var synlige, da man var bange for, at syreregn og andre vederstyggeligheder skulle ødelægge dem.
Men denne sommer er de kommet frem i lyset - og tegningerne er endda blevet trukket op med maling, så man tydeligt kan se dem. De er nemme at finde, for de ligger faktisk lige ud til den vej, som jeg kørte på flere gange dagligt for at komme til og fra arbejde, mens vi boede i Straumsbukta.
Og det er jo ganske artige sager, som på ingen måde adskiller sig fra de obskøne tegninger, man normalt finder på herretoiletter - en slags stenaldergraffiti, hvor mændene praler af deres store gerninger på jagtmarkerne, og hvad mænd ellers kan finde på at prale med.
Udover det, som forskerne neutralt omtaler som frugtbarhedssymboler, forestiller helleristningerne forskellige dyr som elg, ren, ulv, bjørn og ræv. En informationstavle giver udtryk for, at forskerne undrer sig over, hvorfor der ikke er fisk imellem, for det ved man, var den vigtigste føde på stedet.
Spørgsmålet er vel ikke så svært at besvare. Der er så mange fisk i Ryastrømmen ud for stedet, at det ikke er nogen særlig kunst at fange dem - og derfor heller ikke noget at prale af. For jeg tror, at helleristningerne i bund og grund ikke er andet en lokumsgraffiti - pral og bragesnak! Og på den måde et enestående vidnesbyrd om, hvad der foregik inde i hovedet på stenalderfolkene.
Helleristningerne i Straumshella er et flot historisk minde om vore forfædres liv på kanten af eksistensen og Arktis i en fjern fortid. Så husk at se dem, hvis du kommer til Tromsø.

Ha' det
Jesper