Røg i køkkenet

Det sætter naturligvis sit præg på vores spisevaner, at vi nu er ved at være på plads i huset i Østerby - og ikke mindst, at vi nu også igen har fået tid til at fiske.
Samtidig betyder den store have, at vi har så passende langt til naboerne, at vi kan bruge vores røgeovn. Da vi boede på anden sal i Nuuk, var den slags altid forbundet med en vis risiko for, at velmenende og entreprenante naboer ringede efter brandvæsenet - hvad jeg bestemt ikke ville fortænke dem i, selv om det heldigvis aldrig skete.
Røgeovnen er af den såkaldte "Kasper Røghat"-type - og egner sig desværre kun til såkaldt varmrøgning, som er den proces, vi for eksempel kender fra røgede bornholmere. Kort fortalt betyder det, at den er bedst egnet til røgprodukter, som skal spises umiddelbart efter røgningen.
Men det er heller ikke så ringe endda, nej, det er ikke. Lørdag aften fik vi frisk røget ørred garneret med røræg, nyplukket purløg og frisk rugbrød. Det er simpelthen et herremåltid - og så fylder det ikke mere, end at der senere på aftenen også var plads til en gang friskbagte rundstykker fra bageren i Farsø - hjemme hos mine forældre.
Kaspar Røghat-ovnen er af mange røgentusiaster lidt ildeset, hvad man blandt andet vil opdage, hvis man søger oplysninger på internettet. Det hedder sig, at fisken snarere bliver dampkogt end røget i røghatten. Indvendingen er relevant, hvis ikke man gør sit forarbejde ordentligt - og for eksempel smider en friskfanget ørred direkte i ovnen. Det er min erfaring, at man sagtens kan opnå et godt resultat med denne enkle og billige proces. Men det kræver, at man bruger tid på at salte og tørre fisken ordentligt, så der ikke er vand i kødet under røgningen. En ørred som den viste lå i en 10% saltlage i seks timer og blev derefter vindtørret i yderligere fire timer inden røgningen - og så bliver resultatet et rigtigt herremåltid, som jeg skriver. Prøv selv - det er en god og velsmagende hobby.

Ha' det
Jesper