The Snow Goose

Som så mange gange før gik jeg mandag i frokostpausen en tur til Nerstranda - et butikscenter i Tromsø centrum.
Pludselig lå den der - i en pladebutik i mellem ugens gode tilbud. The Snow Goose med Camel. En plade, som jeg praktisk taget havde glemt eksistensen af.
Det er egentlig underligt, for det var en af de mere spillede plader - både da jeg var teenager i Farsø og senere på kollegiet i Aalborg.
CD'en - for det er altså en CD og ikke en LP - blev selvfølgelig indkøbt - og jeg må erkende, at det er blevet et lykkeligt genhør efter de 25 år. Sådan rigtig gedigen og melodisk symfonisk rock, som man lavede dengang. Den har ikke været ude af spilleren i denne uge, så investeringen på 119 norske kroner er vel givet godt ud, selv om jeg lige har set den på nettet til 49 danske.
Musikken er inspireret af Paul Gallicos lille bog af samme navn. Jeg tror, vi læste den i gymnasiet og husker den som en drivende sentimental sag om kærlighed og tilbagetrækningen fra Dunkerque. Skrevet i bedste amerikanske tradition i et fuldstændig skematisk symbolsprog, som enhver kan forstå og derfor enhver gymnasielærers drøm om god litteratur, som kan engagere eleverne.
Set fra en ornitologisk side er snegåsen en nordamerikansk gåseart, der også yngler fåtalligt i Vestgrønland. Hver vinter ser vi enkelte forvildede eksemplarer i Danmark - som regel i flokke af kortnæbbet gås. Navnet er naturligt, da snegåsen er næsten helt hvid med sorte vingespidser. Angiveligt skulle navnet komme af, at store flokke af snegæs, som letter på en gang, kan minde om snefog.
Jeg erindrer ikke nogensinde at have set en snegås, men den vil nu have en høj opmærksomhed, når jeg i den kommende vinter forhåbentlig får tid til at kigge nærmere på fugletrækket ved Ulvedybet.

Ha' det
Jesper