Vietnam-nam

Det meste af ugen er gået med en workshop i Oslo om kortstandarder i det arktiske område. Det burde egentlig være temmelig nemt. Hvis alle lavede kort på den samme måde, ville det ikke være noget problem at udveksle data landene imellem, men eftersom den geodædiske videnskab jo har sin oprindelse i militærvæsenet, er det indlysende, at de forskellige lande har brugt en masse tid og kræfter på at opfinde den dybe tallerken igen og igen.
Onsdag aften var vi ude at spise på noget så specielt som en vietnamesisk restaurant beliggende midt i Oslo. Det var noget af et kändis-sted, men jeg må også indrømme, at det var lækkert - det rene Vietnam-nam. Stedet ligger i Øvre Slotsgade og hedder Xích Lô. Jeg gætter på, at det betyder cykel på vietnamesisk. I hvert fald hænger der en taxacykel over indgangen. Til forret små forårsruller og grillede kongerejer med hvidløg, hovedretten var andebryst i ingefærsauce. Saucen var kokkens specialitet og en ganske heftig affære, men anden var saftig og mør som smør. Desserten var den creme bruille, som er den helt store dessertmode i Norge i øjeblikket - lidt trivielt, men absolut spiselig.
Selve mødet foregik i Helsfyr - et af Oslos omegnscentre, hvor det moderne Norges glashøjhuse stråler om kap i vintersolen. Værten var Statens Forurensningstilsyn, og det er vel meget symptomatisk for et fremadstormende miljønorge, at denne hurtigt voksende statslige virksomhed holder til dør om dør med børsspekulanter, vekselerere, banker, IT-gazeller og ikke mindst Norges største incassovirksomhed Lindorff. Sidstnævnte har blandt andet den lukrative opgave at inkassere betaling for sygehusbehandling i den norske velfærdsstat!
Torsdag eftermiddag havde jeg et par timer fri til en lang gåtur, inden flyet - forsinket som sædvanlig - gik retur til Tromsø.
Jeg tog T-banen til Majorstuen - en af de lukrative kändisadresser i Oslo om man skal tro sladderspalterne i pressen. Kvarteret ligger omkring et torv, hvor man blandt andet kan tage Trikken - sporvognen ind til Oslos centrum. Hvis man som jeg vælger at gå, kommer man igennem et rigtig flot ambassadekvarter med store villaer og flotte biler i garagerne. Undervejs passerer man også Vigelandparken. Et stort parkområde viet til skulpturerne af denne sære, noget vulgære og underlige kunstner. Ingen tvivl om, at han var en god håndværker, men han er også noget trættende i sit svulstige, nationalromantiske udtryk.
Vigelandsparken er en del af Frognerparken - og fortsætter man ad Frognervejen ind mod Oslo kommer manhurtigt til kongeslottet og Karl Johan - Oslos berømte gågade.
Nu er det weekend, og der er ingen særlige rejseplaner den næste måneds tid, så nu skal der slappes rigtigt af i Straumsbukta.

Ha' det
Jesper