Beskeden høst

Valnødder

Så er årets valnødder bragt i hus. Høsten er bestemt ikke prangende, men i en lille husholdning går det nok an. Jeg bruger mest valnødderne som snacks ved gæstehud - og så mange gæster har jeg jo heller ikke. I øvrigt er det blevet til yderligere en halv snes valnødder, efter at billedet var taget.

Årets valnødder er fine og store og for de flestes vedkommende fuldstændigt lydefri. De er skyllet i vand, børstet med opvaskebørsten og så også skyllet i atamon, så de bør kunne holde sig næsten ubegrænset. I hvert fald har jeg fortsat valnødder fra sidste år, som jeg går og spiser af for at få dem ud af verden.

Valnøddehøsten har været beskeden, og jeg har heller ikke de store forventninger til næste år. Mit valnøddetræ fik nogle grimme frostskader, da det var ungt og nyplantet i 2011 - og siden er er der også kommet stormskader til for et par år siden. Skaderne forsøger jeg forsigtigt at reparere på med en langsigtet beskæringsplan for at redde det temmeligt kostbare træ. I løbet af den kommende måned fjerner jeg træets største og i år bedst bærende gren for at rette op på træet, så det forhåbentlig kommer til at se harmonisk ud, når det bliver voksen, hvilket der endnu er nogle år til.

Valnød er et temmelig sart træ. Beskæringen kan kun foregå i perioden lige efter løvfald, da valnød er en såkaldt bløder, der nemt kan gå ud, hvis man beskærer, mens der er saftspænding i veddet. De fleste valnøddearter er heller ikke særligt egnede til det danske klima, men mit træ er en canadisk sort, broadview, som fint tåler frost og bærer nødder allerede, når det er omkring tre år. Sorten har min varmeste anbefaling, men det er som sagt temmelig kostbart. Prisen for et udplantningstræ ligger i øjeblikket omkring 1.000 kroner.

Strøm-frås

Gang i hjemmebageriet

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har haft gang i bageriet. Efter Dinas død giver det ikke den helt store mening at bage - blot for at forkæle. Men nu er jeg jo også en hund efter lækre sager, så fredag skulle det alligevel være.

Som så mange gange før var det "verdens bedste brød", der var på programmet. Let at lave og smager himmelsk. 6 dl vand, 625 g mel, lidt gær, sukker, salt og en generøs håndfuld rosiner røres sammen til en halvflydende dej, som sættes til hævning i køleskabet i mindst 12 timer. Tages ud og foldes en gang og får et par timers efterhævning ved stuetemperatur. Sæt en støberjernsgryde i ovnen, der tændes på 250 grader, Når ovnen er varm, tages gryden ud og dejen hældes i den skoldvarme gryde. Pensles med æg og drysses med birkes.

Sæt gryden med låg på i ovnen i en halv time. Herefter dæmpes temperaturen til 210 og brødet får et kvarter yderligere uden låg. Det er da nemt - og resultatet er forrygende. Kan varmt anbefales.

Birkes og rosiner hører ikke med i den oprindelige opskrift. Men nu er jeg vild efter begge dele, så det skal selvfølgelig med. Rosinerne gør brødet særligt velegnet til ostemadder, men de første tre skiver går nu også fint bare med tandsmør.

Verdens bedste brød er en klassiker her i huset. Da Dina levede, skiftedes vi til at lave det med jævne mellemrum - bare for at være gode ved os selv.

Siden er der jo sket noget med strømpriserne - blandt andet - og det var med nogen bekymring, at jeg her lørdag morgen tjekkede fredagens strømforbrug. Det ser ud til, at det koster sådan cirka en kWh at bage sådan et brød. Så er det heller ikke værre - selv om kWh-prisen i oktober kvartal er på 4,98 her på parcellen.

Gallataffel i sildelauget

Royale lækkerier

Det blev til en sand tour de force i den højere koge- og konditorkunst, da Øland Sildelaug fredag sluttede september med et brag af en middag. Opskrifterne var inspireret af serveringerne, da Dronning Margrethe 11. september fejrede sit 50 års tronjubilæum med gallataffel i Riddersalen på Christiansborg.

Her var landets højeste rangklasser - dog ingen øboere - til stede sammen med toppolitikere og topembedsmænd fra Færøerne og Grønland. Og menuen var præget af elementer fra alle tre rigsdele. Således også på Øland denne fredag aften.

Viceoldermanden (skriverkarlen) og dessertmesteren havde nænsomt redigeret i de originale opskrifter, så de var praktisk, økonomisk og pædagogisk tilpasset de lokale forhold. Det kom der en fantastisk aften ud af - også selv om et strømsvigt i flere af Medborgerhusets komfurer lagde solide hindringer i vejen og skabte trængsel i den funktionsdygtige del af køkkenet.

Som opvarmning bød giftblanderen på aftenens brændevin, der var både lokal og skarpskåren - lavet på hyldeblomster - og så gik arbejdet ellers i gang.

I forretten favnede vi hele Rigsfællesskabet. Færøske kammuslinger i hummersauce med friskpillede grønlandske rejer, pyntet med kvansnacks serveret på skaller fra Meny i Aabybro. Hummerbasen var fra Royal Greenland, men det skal retværdigvis nævnes, at den er lavet på stillehavshummer. Pyt, for den smager fantastisk, når den lige får en sjat cognac og lidt fløde.

Hertil nød vi cremant d'Alsace - Giersberger helt nøjagtig, som er en herlig og rent smagsmæssig meget lettilgængelig mousserende vin lavet på nøjagtig samme måde som ægte champagne.

Da Dronningen holdt taffel, var hovedretten moskusokse med tarteletter med urter. Desværre er markedet for moskus helt støvsuget i øjeblikket, så det var ikke praktisk muligt at skaffe denne særlige grønlandske råvare. 

Det blev i stedet langtidsstegt hvidvinsmarineret kalvecuvette og hertil purerede rodfrugter, carotter og stikkelsbærkompot på bær fra haven på Nørremarksvej. Det er alt sammen forholdsvis nemt at lave - og bestemt et kongehus værdigt i smagsoplevelser. Men det tager tid, så skriverkarlen havde været ude allerede dagen før med forberedelserne.

Den helt rigtige vin hertil ville nok have været en Chateau Caix fra den royale families vinslot, men det var også uden for det praktisk mulige. Caix ligger i Cahors-distriktet, hvor hoveddruen er Malbec, så valget faldt i stedet på på en Malbec fra Trapiche i Argentina. Den er til at købe mange steder, rimelig i pris og så er den rent smagsmæssigt en lettere vin end de meget tannin-holdige vine fra Cahors, der helst skal lagres længe.

Desserten var en ren showstopper, hvor dessertmesteren også måtte i gang med forberedelserne flere dage før. Ved Dronningens gallataffel blev der serveret en såkaldt regentkage - udviklet af Odense Marcipan, der er kongelig hofleverandør. Dessertmesteren havde valgt at følge opskriften ret slavisk, men med et lokalt islæt af kvæder fra SEP's have.

Et særligt element - nu er det jo Daisy's kage - er margueriter i fondant - og her demonstrerede Martin og Michael, at barndommens leg med modeller-voks ikke var spildt. Der kom flotte blomster ud af den fra Bagedysten så velkendte fondant, der ret beset ikke er andet end smeltede skumfiduser rørt op med flormelis.

Til regentkagen i Guilde de Hareng-versionen serverede vi en mousserende kirsebærvin - RØD fra Frederiksdal på Lolland lavet på de fineste danske Stevnskirsebær, der har optimale vækstbetingelser i det danske klima. Vinen er en helt speciel oplevelse fjernt fra den traditionelle danske meget søde kirsebærlikør.

Det blev sent, inden dette nærende pragtmåltid var serveret, og den afsluttende  normalt malmklingende afsyngning af Ølandsangen var ærlig talt noget forpint at høre på. Det vil være ren fornærmelse mod øens smukke nationalsang at påstå andet. Men der bliver heldigvis også tid til en revanche.

Oldermanden har besluttet, at menuen skal gentages til oktobers dameaften, så fruerne har noget at glæde sig til, når denne flere gange corona-udskudte begivenhed løber af stablen den 28. oktober.

Grønland rykker nærmere

Tidens tand

Grønland kommer tættere på Danmark og Europa, hvis ellers det grønlandske landsting, Inatsisartut, her i efteråret vedtager et forslag om at flytte den grønlandske tidszone en time, så der fremover er tre timers tidsforskel i stedet for de nuværende fire timer mellem Grønland og Danmark.

Det er ikke en sag, der har vakt den store opsigt i danske medier – og den offentlige debat om spørgsmålet har da heller ikke fyldt de grønlandske medier. For de fleste almindelige mennesker i Grønland er tidsforskellen mellem Danmark og Grønland slet ikke afgørende. Grønland ligger jo omkring polarcirklen – og det vil i praksis sige, at det er lyst det meste af døgnet om sommeren, og tilsvarende mørkt i de lange vinterdage. Hele den velkendte diskussion om sommertid og normaltid får derfor et højst teoretisk skær.

Men hvis forslaget bliver vedtaget – og det tyder alt på i skrivende stund – får det afgørende indflydelse på nytårsfesten hjemme hos familien Grønland. Som Knud Rasmussen skrev en gang, så kender grønlænderne festens glæde og lader derfor sjældent en anledning til et fyrværkeri gå til spilde. Selvfølgelig heller ikke nytårsaften.

Det har gennem mange år været en fast tradition, at man i Grønland fejrer det nye år med fyrværkeri tre gange i løbet af nytårsaften. Første gang kl. 20, hvor der er nytår i Danmark, næste gang kl. 21, hvor det er nytår på Færøerne – og endelig kl. 24, når nytåret endelig kommer til Grønland.

Denne gamle – og for mange sikkert også hyggelige tradition – bliver ændret fra nytår 2023-24, hvis loven om tidens bestemmelse i Grønland bliver vedtaget. Nytårsaften i år – den 31. december 2022 – bliver altså sidste gang, hvor fyrværkeriet skydes af kl. 20, 21 og 24. Når tidszonen ændres, vil det fremover blive kl. 21, 22 og 24, at der skal knaldes til nytår.

Baggrunden for forslaget om at ændre den grønlandske tidszone ligger i en aftale mellem den grønlandske og den danske regering, som blev indgået i maj, hvorefter tidszone-spørgsmålet er et rent grønlandsk anliggende.

Rent praktisk lægger den grønlandske regering, Naalakkersuisut, op til, at ændringen skal ske ved, at lovforslaget træder i kraft den 25. marts 2023, kl. 22.00, hvor Grønland alligevel overgår til sommertid og tidszonen UTC -2. Men i modsætning til normalt, så vil Grønland ikke gå tilbage til vintertid/normaltid den sidste lørdag i oktober 2023, men vil fortsætte med at være i tidszonen UTC -2.

Det betyder dog ikke, at Grønland afskaffer sommertid. For året efter vil man fortsat følge Europa og stille uret frem og et halvt år senere stille det en time tilbage. Det agter den grønlandske regering ikke at ændre på, så længe der fortsat er sommertid i EU, på trods af at Grønland ikke er medlem af EU.

I forbindelse med lovforslaget har administrationen i selvstyret været i arkiverne for at opklare, hvornår og hvordan det gik til, at tidsforskellen med Europa og Grønland endte på fire timer. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvornår det er sket.

”Tidsfastsættelsen for Grønland er aldrig blevet fastsat ved lov, og der er i øjeblikket ikke klarhed over, hvordan den er blevet fastsat. Sandsynligvis er den blevet fastsat administrativt, det vil sige af den danske regering eller et dansk ministerium,” hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.

For de fleste grønlændere kommer ændringerne ikke til at betyde det helt store, men erhvervslivet er begejstret for forslaget. Det giver en times ekstra kontortid fælles med Danmark. Flyselskabet Air Greenland forudser, at det bliver nemmere at få piloterne vagtplaner og særlige regler for hviletider til at gå op, når tidsforskellen bliver mindre.

Personligt er jeg nok lidt mere forbeholden. Jeg erindrer fra de 15 år, jeg boede i Grønland, at der var så dejligt fredeligt, når telefonerne holdt op med at ringe ved middagstid, fordi danskerne var gået hjem fra arbejde. Men risikoen var selvfølgelig, at telefonen allerede ringede klokken fire om morgenen, fordi der var en dum dansker, som ikke var klar over tidsforskellen til Grønland.

For fuldstændighedens skyld skal det lige med, at der foruden den almindelige tidszone også er tre særlige tidszoner i Grønland. Disse er Ittoqqortoormiit (Scoresbysund i Østgrønland), som har tidszonen UTC -1, vejrstationen Danmarkshavn i Nordøstgrønland, som har tidszonen UTC +0, og Pituffik (Thule Air Base), som har tidszonen UTC -4. Der er ikke planlagt ændringer af disse særlige tidszoner. Dansk normaltid er UTC +1.

På kanten, Nordjyske 23. september 2022.

Nat på Øland

Donnerwetter

Klokken 03.42 blev jeg vækket af et tordenbrag, så jeg kørte en tur ned til fugletårnet ved dæmningen for at fotografere lyn. Jeg har tidligere på sommeren købt et nyt kamerastativ, som jeg endnu ikke havde testet.

Anstrengelserne stod ikke rigtig mål med resultatet. Lynene - der var næsten ingen torden - passerede hurtigt forbi, så efter tre kvarter vendte jeg næsen hjemefter igen. Et sølle billede og med lidt god vilje to var høsten. Men stativet bestod testen - og skal nok blive brugt til vinterens nordlys, hvis vi ellers er heldige.

Det holdt tørvejr, mens jeg var ude, men der kom nogle voldsomme vindstød. Her kl. 05.30 er det så begyndt at dryppe lidt, og det buldrer da også i det fjerne. Men sådan går det som regel. Øland er ikke det bedste sted, hvis man holder af torden.

Der skal held til, når man fotograferer lyn, men jeg hjælper altid heldet lidt på vej med lange eksponeringer. lav iso og højt blændetal - og så et stativ. Det er en rimelig sikker opskrift, hvis ellers vejret vil spille med, men det skete ikke i nat. Desværre.

Eriks egen automobil

Gensyn

For to uger siden tog jeg et foto af 8-årige Erik i en gammel Bugatti-ræser på torvet i Fjerritslev. Det var et godt foto, må jeg ubeskedent indrømme.

Det foranledigede da også en kaffe-invitation i dag til Eriks bedsteforældre. Den invitation tog jeg selvfølgelig imod. Jeg så blandt andet Erik i sin egen lille mini-ræser på markerne. Det var tydeligt, at den dreng har benzin i blodet.

Billedet fortæller også en historie om det gode liv på landet. Den slags får børn ikke lov til i de store byer - med mindre det foregår i en klub. Men mindre kan gøre det - og vi kan sagtens nøjes med mindre herude i udkanten.

Erik er for resten en meget fotogen knægt, må jeg indrømme.

Hyggekrogen

Et lille sommerstrejf

Efteråret er umiskendeligt over os. Bladene fra bøgen falder lystigt, vejret er snusket, og så alligevel er der små øjeblikke af overordentlig skønhed.

Det skete torsdag eftermiddag, hvor solen pludseligt tittede frem mellem skyerne, og alt var som for en uge siden. Så det blev til en time i min lille hyggekrog under halvtaget på gårdspladsen. Det er mit yndlingssted. Her har jeg først og fremmest udsigt til alle krukkerne - og det er fortsat en kilde til stor glæde.

Pelargonierne er så småt ved at få mange visne blade, men knoldbegonierne står flot. Det er de overvintrende knoldbegonier, jeg har på gårdspladsen. De har været lang tid undervejs og begyndte først at blomstre i august, men den hårde fødsel har været alle anstrengelserne værd. For nu blomstrer de med store, flotte og meget røde blomster. Det er til at blive glad af.

Men i det hele taget er det nu, det topper. En enkelt pelargonie, som gartneren havde dømt til udsmid, har fået et nyt liv i en potte ved siden af stolen - og kvitterer nu med flotte violette blomster. Normalt er jeg mest til røde pelargonier, men de violette er nu heller ikke sådan at kimse af.

Isbegonierne bliver ved med at blomstre. De er blevet store - meget store - og bladene er lidt trætte, men blomsterne er der ikke noget i vejen med. Og de tre isbegonier på nedløbsrøret ved whiskytønden giver en helt sydlandsk stemning, som jeg også kan nyde, når jeg indtager kaffen og smøgerne i hyggekrogen. Det er nu ikke så ringe endda.

Oles nye automobil

Bugatti-ræs

Bortset fra, at drengen ikke hedder Ole, men Erik, at bilen ikke er hans, og at automobilet ikke er nyt, men fra 1925, passer overskriften.

Jeg mødte Erik i Bugattien i lørdags, hvor den danske Bugatti-klub lagde turen forbi torvet i Fjerritslev med 12 aldersstegne racere. Det var lidt af en lokal begivenhed for drengerøve i alle aldre med benzin i blodet. De gamle sportsvogne fra tyverne koster mindst en million kroner stykket - og en model fra 57 skulle angiveligt koste mellem 10 og 12 millioner kroner. Det skulle jeg skrive lidt om til ligeher.nu og Ugeavisen Fjerritslev:Brovst, så jeg lavede selvfølgelig også et par billeder.

Og her er det, magien begynder. For allerede da jeg tog billedet af Erik fra Gjøl i den gamle racer, vidste jeg, at det her var et godt foto, der bare sad rent i skabet. Forventningerne holdt vand, og billedet er forsidefoto på avisen i denne uge.

I baggrunden kan man lige ane min kusine Anne og Henrik. Velkommen på forsiden! Vi benyttede lige lejligheden til at mødes midtvejs mellem Øland og Thisted - og det blev som sædvanlig et hyggeligt møde i fint solskin. Og med lokal pizza - Fjerritslev Special - på menuen. Den har jeg tidligere skrevet om, men den er nu også værd at køre efter.

Hver gang jeg hører ordet Bugatti, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på den gamle popgruppe Booker T & MG's, hvis sjæler Time is Tight var et fast element i min ungdoms kroballer - i øvrigt også på blandt andet Fjerritslev Kro i gymnasietiden.

I følge Wikipedia er sammenhængen med sportsvognsmærket MG plausibel, men at Booker T og Bugatti skulle have noget med hinanden at gøre, kan jeg ikke se bekræftet nogetsteds.

Den søde kløe

Brunst

Med september er der så småt ved at komme gang i hormonerne i Tingskovens store flokke af krondyr.

Onsdag eftermiddag så jeg denne flok. Pladstyren havde sit hyr med at holde sammen på hinderne, der tydeligvis var mere interesseret i mad end sex, så han var på hårdt arbejde. Men endnu venter alt det sjove, så de andre og mindre bukke blev tolereret.

Det gik forholdsvist fredeligt for sig - og endnu hørtes ikke de klagende brølelyde, som om to uger vil give genlyd over skoven.

Det er efterårets komme - desværre - men også den årstid har sin charme. Ikke mindst, hvis man er kronhjort.

Fridag

Gensyn med Livø

Onsdag havde jeg bevilget mig selv en sjælden fridag, men hvorfor ikke? Det var årets sidste sommerdag - i hvert fald kalendermæssigt - og vejret var perfekt med sol, let vind og en tindrende blå Limfjord.

Dagen blev brugt til en tur til Livø med de gamle spejdere. Det blev et herligt gensyn. Det er efterhånden en fire til fem år siden, jeg har været der sidst, men jeg har altid holdt af den lille ø, hvor jeg var første gang i slutningen af tresserne - og siden er kommet jævnligt.

Under normale omstændigheder ville jeg have taget turen øen rundt - en fin vandretur på tre til fire timer i den særprægede og biotop-rige natur. Men på dagens tur var gennemsnitsalderen lidt høj med en enkelt rollator endog. Så vi lagde ud med formiddagskaffe og rundstykker på havnen, et par timers slentretur op til byen og lidt rundt, mens jeg med passende mellemrum holdt små foredrag om øens historie og nogle af mine egne oplevelser - især fra ølejr-perioden først i halvfjerserne.

Livø er blevet et populært udflugtsmål her på ryggen af coronaen, og desværre virker naturen visse steder noget slidt - sikkert af de horder af efterskoleelever, der opholdt sig på den gamle anstalt. Jeg tror, at menneskepresset er blevet for stort, men det gælder jo stort set over alt i den danske natur, når staten tilbyder shelters, bålpladser og naturvejleder-gøgl.

Frokosten blev indtaget på cafeen, kroen var desværre lukket. En noget ordinær og temmelig smal buffet, men jeg vil godt fremhæve en fremragende hjemmelavet italiensk salat med et godt bid af peberrod. Men generelt ikke noget at køre langt efter, så hvis det er det generelle niveau, tror jeg, at det bliver madpakke næste gang, jeg skal til Livø - for det skal jeg da igen. Forhåbentligt snart...