Sælsomt snyd

Lokkeænder

Da jeg forleden - ganske ulovligt - kørte over den vinterlukkede Øland-Gjøl-dæmning, fik jeg på afstand øje på et andepar, som lå tæt på vandkanten. Så jeg øjnede chancen for et godt foto.

Men det var en and - andeparret altså. For det viste sig at være et par løsrevne lokkeænder. Så der var ikke noget at sige til, at de lå stille og ventede på fotografen. Det er vel også derfor, det hedder lokkeænder.

Men mens jeg nu holdt der, dukkede der en sæl op lidt længere ude. Den gloede lidt på mig og dykkede. Men der er jo lavvandet, så jeg kunne hele tiden følge den under vandet på grund af krusningerne på overfladen.

Fem minutter senere dukkede den op igen. Og jeg var klar. Så andebillederne blev altså til sælbilleder.

Det er selvfølgelig meget sjovt. Men sæler er noget krapyl. Der er alt for mange af dem.De ødelægger fiskernes redskaber - og for resten kan en voksen sæl spise om mod ti kg fisk om dagen. Så det er på tide med en regulering, og jeg kender da et par grønlændere, der gerne løser den opgave.

Men det er en helt anden snak.