lørdag den 17. februar 2024

En plads i solen

Blomsterspam

Selv om vi endnu kun er i midten af februar, tøver jeg ikke med at kalde lørdagen for årets første forårsdag.

Solen skinnede. Det var vindstille. Fuglene sang - også lærken. Så det begyndte at krible i havefingrene. Men helt ærligt; jeg brugte mere tid på stolen i solen end på arbejde. Jeg har i vinterens løb skåret den høje bøgehæk mod syd ned til halv højde. Det giver en masse lys og sol i haven - og det skal nydes.

Jeg brugte et par timer på at gratte lidt i hullet foran værkstedet. Det blev gravet lige efter nytår, da jeg havde rottebesøg i kablerne. Siden har frosten forhindret mig i at lukke det, men nu har det topprioritet.

Vintergækker, krokus, dortheliljer og min favorit over dem alle - erantis - står i fuldt flor. Og det skal der også være tid til at nyde sammen med solen.






Ingen kommentarer: