Jagten på det brune fedt i Grønland

Grundforskning

Foto: Stig Andersen

10 grønlændere spiller en helt særlig rolle i et stort anlagt medicinsk eksperiment, som i øjeblikket bliver gennemført på Aalborg Universitetshospital. Her er forskerne på jagt efter det såkaldte brune fedt, som har stor betydning for kroppens energiomsætning.

- Teorien er, at grønlændere har mere af det brune fedt end andre mennesker – sandsynligvis på grund af det kolde arktiske klima, siger overlæge og professor Stig Andersen til Sermitsiaq.

De ti grønlændere gennemgår en omfattende undersøgelse, hvor de blandt andet køles ned i to timer. Det sker sammen med en kontrolgruppe bestående af ti danskere af nogenlunde samme højde og vægt. Forsøgsdeltagerne bliver blandt andet scannet med en såkaldt PET-scanner, som er en særlig scanner, der viser vævsopbygningen og normalt bruges til kræft-diagnoser.

Patienter køles ned

- Tricket i undersøgelsen er, at når patienter er kolde, træder de brune fedt-depoter frem på billedet – og det gør os så i stand til at undersøge, om grønlændere har mere brunt fedt end andre mennesker. Vi er nødt til at gennemføre undersøgelserne i Danmark, fordi der ikke findes en PET-scanner i Grønland.

- Det brune fedt er interessant for os, fordi det fungerer som en slags forbrændingsmotor i kroppen, der omsætter fedt- og sukkerenergi til varme og de såkaldte triglycerider, som giver energi til musklerne. Det brune fedt er kort fortalt fedt, der brænder andre former for fedt af.

- Der er tale om vigtig grundforskning, som kan få stor betydning for behandlingen af overvægt, diabetes, højt blodtryk og for højt kolesterol. Det kan revolutionere behandlingen af disse sygdomme, der under et betegnes som livsstilssygdomme, og som er udbredte i både Grønland og resten af verden.

Indtil for få år siden var det antagelsen, at alle mennesker fødes med brunt fedt, men at det forsvinder i løbet af livet. Nu tyder meget på, at hvis man arbejder udendørs og i det hele taget opholder sig meget i kulde, forsvinder det brune fedt ikke – og det er blandt andet det, den store undersøgelse på Aalborg Universitetshospital skal afsløre ved at sammenligne grønlændere med andre.

Fik ideen i Grønland

Stig Andersen arbejder i dag på Aalborg Universitetshospital, men er også tilknyttet Ilisimatusarfik som ph.d.-vejleder. Han har tidligere arbejdet i det grønlandske sundhedsvæsen i mange år. Det var også i Grønland, at han fik ideen til teorien om det brune fedt.

- Jeg så med gysen grønlandske børn, der badede i det iskolde vand – og så havde jeg en besynderlig oplevelse med en grønlandsk kollega. Da han fik en flødeskumslagkage, som er fyldt med fedt, så begyndte han at svede, så det drev af ham. Så var jeg nødt til at spørge mig selv – hvorfor nu det?

- Det har hidtil været antagelsen, at der kun fandtes brunt fedt hos rotter, mus og babyer. Nu ved vi, at det også findes hos voksne mennesker, så kan vi finde ud af, hvordan vi aktiverer det, vil det revolutionere behandlingen af livsstilsygdommene.

Håndholdte undersøgelser i fremtiden

Sideløbende med scanningerne af de nedkølede forsøgspersoner tager forskerne i Aalborg også infrarøde fotos af forsøgspersonerne.- De infrarøde fotos viser varmeforskellene på kroppens overflade – og hvis vi på den måde kan se de brune fedtceller, så har vi en simpel håndholdt metode, som kan bruges i forbindelse med feltundersøgelser over alt uden en PET-scanner, som er både dyr, besværlig at transportere og problematisk i Grønland, fordi den indeholder radioaktivt materiale, forklarer Stig Andersen.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om resultaterne af forsøget i Aalborg. Vi er cirka 2/3 henne i forløbet – og vi kan først sige noget sikkert om resultaterne om et par måneder.

Det brune fedt har sit navn på grund af et højt jernindhold, som farver fedtet brunt. Det brune fedt findes hos mennesker især i området ved halsen og omkring nøglebenet.

Sådan foregår undersøgelserne

De praktiske forsøg i Aalborg er lagt i hænderne på den grønlandsk fødte læge Mette Motzfeldt Jensen, der er læge på Aalborg Universitetshospital og i gang med sit ph.d.-projekt på Ilisimatusarfik om netop det brune fedt.

Forsøgspersonerne deltager i undersøgelsen over tre dage. Den første dag bliver gennemført med et stort sundhedstjek med blodprøver og meget andet.

Den anden dag tager forsøget det meste af dagen. Her bliver forsøgspersonerne kølet ned i to timer, mens der bliver foretaget forskellige målinger. Blandt andet skal deltagerne hvert kvarter svare på en skala fra et til ti, hvor meget de fryser. Herefter bliver de scannet i en PET-scanner, inden personerne varmes op igen.

På tredjedagen gennemfører man så et tilsvarende forløb, men uden nedkøling. Det skal tjene som en kontrol og er med til at dokumentere resultatet.

Mette Motzfeldt Jensen er født og opvokset i Qaqortoq, men flyttede til Aalborg, da hun var 10 år. Efter gymnasiet vendte hun tilbage til Qaqortoq og GUX på Campus Kujalleq for at supplere op til medicinstudiet. Mette Motzfeldt Jensen blev cand. med. i Aalborg i 2022 og startede herefter på ph.d. på Ilisimatusarfik sideløbende med arbejdet på Aalborg Universitetshospital.

Artiklen blev offentliggjort første gang i Sermitsiaq 2024/06, der udkom fredag den 9. februar. Artiklen er også Chefredaktørens anbefaling på netmediet Sermitsiaq.AG i denne uge.