Silde-juleaften

Sild skal der til

Sidste fredag i november er sildelaugets svar på juleaften - arh, måske ikke helt... Men så lillejuleaften da. Så lad os kalde det silde-juleaften.

For den sidste fredag i november er den aften, hvor laugsbrødrede laver julesild - og siger tak et godt laugsår med en svingende gang stegte sild, løgsovs og kartofler. Så bliver det ikke meget større i denne udsøgte samling af gourmeter og gourmander med ulige cpr-nummer og med stærk tilknytning til Øland.

Aftenen og slagets gang var traditionen tro lagt i hænderne på sildemester Birger - tidligere oldermand og med stærk sans for sild og lager. Så laugsbrødrene var i trygge hænder, mens der blev filetteret røde og hvide sild og stegt flere hundrede almindelige sild.

De stegte sild røg for de flestes vedkommende i lage og glas for at vække lykke ved julebordene i de små hjem, mens resten blev fortæret på stedet som en afslutning på de flittige hænders sanken, skæren og stegen.

Aftenen bød indledningsvis på optagelse af Michael Vedsted i den sluttede kreds. Da oldermanden vanen tro føjter rundt i udlandet, var denne optagelse lagt i hænderne på viceoldermanden, der benyttede lejligheden til at indstifte et laugsråb, som vi kunne hylde novicen med:

-Sild, sild, sild. Nu vil vi ha' sild. Sild, sild, sild. Nu vil vi ha' sild. ØLAND SILDELAUG!!!

Under arbejdet med silden bød giftblanderen på endnu et fantastisk fluidum lavet på lokale frugter og urter. Denne gang jordbær, rabarber og kirsebær - kort sagt en rigtig julesnaps til årstiden særdeles passende. Ikke sur, ikke sød - men med kant - akkurat som laugsbrødrene.

Da de tre slags sild var syltet, det vil sige marineret på fiskesprog, var det tid at gå til bords. Aldrig har stegte sild med løgsovs smagt så godt. Det skulle da lige være forrige gang - og sikkert også næste gang. For sild er en tradition, der går igen år efter år. Ikke mindst i Øland Sildelaug.

Og da sild jo skal skylles ned med forsvarlige mængder brændevin, gik snakken livligt ved bordet - og efter oprydningen gjaldede Ølandsangen da også ekstra kraftigt, da denne traditionsrige aften randt ud.