Kogekonen rykker ud

Dansk suaasat

Foto: Søren Aagaard

I mit hjertes godhed havde jeg sagt ja til at lave gule ærter til et møde i Sct. Georgs Gildet i Aalborg onsdag aften. Helt præcist lød ordren på 30 kuverter af den nærende søbemad, som hører årstiden til, så jeg måtte finde de store gryder frem.

Det lyder som et stort arbejde, men så er det altså heller ikke værre. Og når folk så bliver mætte og tilfredse, er fornøjelsen helt på min side. Sværere er det nemlig heller ikke.

Til 30 personer tager man 3 kilo sprængt flæsk, 3 kilo røget flæsk og halvandet kilo medisterpølse samt to store gryder. Det sprængte flæsk skal koges i to timer, det røgede i halvanden time og medisteren i 20 minutter. Med to gryder kan det altså sammenlagt gøres på et par timer.

Suppen fra kødet hældes sammen i en stor gryde, der spædes med vand, så der er i alt ni liter. Heri kommes så to kilo gulerødder, to kilo selleri og seks porrer - altsammen skåret i små tern. En god håndfuld tørret timian og lidt peber smides i, og det koger i 20 minutter.

Så tilsættes tre pakker gule ærter af Møllerens frysetørrede udgave, det hele får et opkog i fem minutter og smages til salt. Hele operationen tog godt tre timer, og så var der ellers klar til servering.

Jeg foretrækker selv at sprænge mit flæsk, så det giver lige lidt ekstra forberedelse. Jeg bruger udbenet brystflæsk, som jeg bestilte ugen i forvejen hos slagteren i Bilka, som jeg kender godt. Flæsket lægges i en lage med 100 g salt, 25 g nitritsalt, 25 gram sukker, et par laurbærblade og en håndfuld hel peber pr. liter. Det sættes i køleskabet og trækker i fire døgn, hvorefter lagen hældes væk, og kødet sættes i blød i rent koldt vand i yderligere fire timer. Det er altså gode sager efter den proces.

Resultatet blev som forventet. Det smagte hamrende godt - og de 28 mødedeltagere spiste rub og stub på nær lidt røget bacon og en sjat gule ærter. Det fik Dina og jeg så torsdag aften. Og det var her, at vi blev enige om, at gule ærter er et dansk svar på grønlændernes legendariske suaasat - suppe kogt på sæl og tilsat grødris.

Men når sandheden skal frem, så foretrækker jeg bestemt gule ærter frem for suaasat.

Det sker forholdsvist jævnligt, at jeg finder kogekone-dresset frem og rører i de store gryder ved forskellige lejligheder. Mange bryder sig ikke om at lave mad til mange mennesker, men for mig er det en fornøjelse. Kald det bare zen, for det er nærmest en mediativ tilstand, så længe det er mig, der er chefen ved gryderne.

Jeg forlanger heller aldrig løn eller tak for arbejdet. Belønningen ligger i at se, at folk bliver mætte og tilfredse. Det er slet ikke så ringe en oplevelse.