ABD for forretningsfolk
Den grønlandske haute couture-designer og iværksætter Louise Lynge Berthelsen, der står bag succes-virksomheden Nuuk Couture, blev forleden ringet op af en dansk telefonsælger - klokken 6.30 om morgenen.Det fik hende til at fare i blækhuset, som i dette tilfælde er bloghuset, og skrive en ABD med ti gode råd til danskere, som vil lave forretning i Grønland. Det er gode råd, som er til at få forstand af - og som også er nyttige for alle andre, der vil have med Grønland at gøre.Jeg har fået lov at dele de gode råd fra Louises blog:Mini-ABD til dig som vil lave forretning med nogen i Grønland(Denne mini ABD er skrevet med et smil på læben og er udelukkende mine egne observationer - Nej, det er ikke en fejl jeg har skrevet ABD - I Grønland bruger vi ikke C i vores alfabet)1) Lad vær at ringe lige når du er mødt ind kl.8.15 - Grønland ligger 4000 km væk - så SELVFØLGELIG er der en tidsforskel. Faktisk på hele 4 timer - så vent til efter frokost.2) Efter frokost er halvdelen af dit hurtigt snakkende tempo dalet og dit overdrevet salgs pitch aftaget - nu passer vi rent mentalt meget bedre sammen. Vi hader sleesy salgsopkald! (Især kl.4.15 om morgenen).3) Grønland er 4 timer og ca. 15 min væk i fly. Flere af os selvstændige har før corona fløjet til Danmark flere end fire gange årligt - det ser de fleste af os selvstændige som normalt - så lad være med at lade afstanden afskrække dig.4) Det hedder “i Grønland” - ikke “på Grønland”.5) Hvis du er så heldig at lave forretning med nogen i Grønland, så venter der dig højst sandsynligt et eventyr af fantastiske oplevelser og rent business mæssigt, så er der så mange uudnyttet muligheder. Det kræver du tør investere i dit ukendte - vi kender Danmark ganske godt!6) Grønland er en guldmine! (Også i bogstaveligste forstand... ) Jorden er fuld af mineraler, diamanter, rubiner - men også rent menneskeligt! Når du laver forretning med folk i Grønland, så er du i kontakt med mennesker, der har store faglige kompetencer. Vi jonglerer dagligt imellem 2-3 forskellige sprog, vi kan løse faglige opgaver og derefter i ren “Alene i vildmarken stil” smutte ud og hente vores aftensmad med en unge eller to på armen. 7) Grønland ligger udenfor EU og er derfor momsfritaget. Hvis du vil handle med os, skal du altid trække momsen fra.8) Vejret bestemmer i Grønland. Det lever og fungerer vi ret godt under. Så når din pakke ikke er landet i mine hænder som du ellers har planlagt og disponeret med - så bruger vi ikke tid på at sende klager, rykke, hidse os op, brokke os, sende rykkergebyr mm. Den er højst sandsynligt på vej - måske det bare stormer et sted i Grønland. Sådan lidt “mañana” i Spanien-agtigt...9) Vi kan kun komme rundt imellem byerne med båd eller i fly. Derfor kan jeg ikke lige smutte til næste nærliggende by og hente en reservedel til hvad det nu er, jeg har købt af dig, og som du ved X har en reservedel af også i “mit område”...10) Humor - vi har (ofte) ikke samme humor. Grønlændere har stor selvironi. Vi kan sagtens grine af os selv når vi fejler - det betyder ikke, at vi er ok med at du gør det. Du er mere end velkommen til at gøre grin med dig selv og dit eget folkefærd - men du skal ikke gøre det på vores bekostning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar