Ting tager tid
Sidste år fik jeg et nyt foderbræt i fødselsdagsgave fra min søster.
Der er tale om en rigtig Rolls-Royce-model med vandfast bund, renselem. loft med kroge til mejseboller, net til at holde de store fugle, husmår og egern ude og selvfølgelig udført i eg. Derfor er kun det bedste godt nok, når det kommer til stativet, som altså ikke følger med denne luksusmodel.
Så jeg måtte i gang på værkstedet - og det udviklede sig til lidt af et projekt, som jeg først blev færdig med lige efter nytår. Vejen har været lang og brolagt med udfordringer.
Jeg fik først selve foderbrættet i midten af juni, selv om jeg egentlig har fødselsdag i april. Coronaen lagde sine begrænsninger på familiesammenkomsterne.
Desværre havde XL i Brovst ikke lige lærk i de rigtige dimensioner, men de fandt en bjælke hos kollegerne i Padborg. Her kunne jeg så vælge at betale 1.200 kroner for transporten, hvis det skulle være her og nu. Men jeg kunne også spare fragten, hvis jeg væbnede mig med tålmodighed, for så ville de tage bjælken med, når der alligevel var en transportmulighed.
Så den sibiriske lærkebjælke arbejdede sig så stille og roligt op gennem Jylland den næste måneds tid - og endelig ankom den til parcellen midt i sommertravlheden. Derfor gik der også et par måneder, inden jeg kom i gang.
Den ubehandlede og rå lærkebjælke blev høvlet og pudset efter alle kunstens regler, håndsavet i passende stykker og nødtørftigt sat sammen med nogle skruer.
Mellem jul og nytår fik jeg så udtænkt en løsning. Det blev måske knap så pænt, som jeg havde ønsket, men det får være. Forrige weekend kom den store dag, hvor hele konstruktionen blev samlet.
Tak til søster for et flot foderbræt.
Så jeg måtte i gang på værkstedet - og det udviklede sig til lidt af et projekt, som jeg først blev færdig med lige efter nytår. Vejen har været lang og brolagt med udfordringer.
Jeg fik først selve foderbrættet i midten af juni, selv om jeg egentlig har fødselsdag i april. Coronaen lagde sine begrænsninger på familiesammenkomsterne.
Jeg besluttede, at stativet skulle udføres i lærketræ. Det er verdens mest uforgængelige træsort, hvor kerneveddet er fyldt med konserverende harpiks, så det behøver ikke behandling med træbeskyttelse og holder nærmest evigt.
Desværre havde XL i Brovst ikke lige lærk i de rigtige dimensioner, men de fandt en bjælke hos kollegerne i Padborg. Her kunne jeg så vælge at betale 1.200 kroner for transporten, hvis det skulle være her og nu. Men jeg kunne også spare fragten, hvis jeg væbnede mig med tålmodighed, for så ville de tage bjælken med, når der alligevel var en transportmulighed.
Så den sibiriske lærkebjælke arbejdede sig så stille og roligt op gennem Jylland den næste måneds tid - og endelig ankom den til parcellen midt i sommertravlheden. Derfor gik der også et par måneder, inden jeg kom i gang.
Den ubehandlede og rå lærkebjælke blev høvlet og pudset efter alle kunstens regler, håndsavet i passende stykker og nødtørftigt sat sammen med nogle skruer.
Men jeg ville gerne samle stativet med bolt og møtrik, hvilket jeg hurtigt fik købt. Uheldigvis havde jeg ikke det nødvendige værktøj til at lave forsænkninger, så jeg måtte gå den tunge gang til venner og bekendte for at låne. Desværre uden nævneværdigt held - så jeg måtte lige i tænkeboksen et par måneder.
Mellem jul og nytår fik jeg så udtænkt en løsning. Det blev måske knap så pænt, som jeg havde ønsket, men det får være. Forrige weekend kom den store dag, hvor hele konstruktionen blev samlet.
Dimensionerne på stativet er måske lidt voldsomme i forhold til foderbrættet. Men det holder i hvert fald min tid ud - og som sagt: Kun det bedste er godt nok til foderbrætternes svar på Rolls-Royce.
Tak til søster for et flot foderbræt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar