Alt kan blive kaos

Flyvning med udfordringer

Nordøstgrønland ved middagstid i december. Foto: Privat

Flyvning i Arktis er noget af det mest krævende, en pilot kan blive udsat for. Det kræver omhu og erfaring, for vejret kan vælte alle planer på få sekunder.

Det fortæller WAU, der er skipper – altså chef – på Flyvevåbnets kæmpestore C-130 Hercules-fly, der både sørger for forsyninger til de militære installationer og også bidrager til civile opgaver – for eksempel tsunamien ved Nuugaatsiaq i 2017 og sidste år, da der var en stor fjeldbrand ved Sisimiut.

C-130 over Kangerlussuaq. Foto: Forsvaret

- Det er noget helt specielt at flyve i Grønland. Der kan være smukt og stille, men på få sekunder kan alt ændre sig til kaos. Så som regel har vores piloter været på skarpe missioner i blandt andet Afghanistan og Afrika med kuglerne flyvende om flyet, før de får lov til at flyve til Grønland, fortæller WAU, der også er instruktør for Hercules-piloterne.

Den 10. december var han chef på en flyvning fra Aalborg til Nuuk med materiel til Arktisk Kommando. Flyvningen gik via Keflavik, hvor man læssede en del af godset af, så flyet var kun halvfyldt, da WAU i pænt vejr lagde an til landing i Nuuk.

- Landingen var uden problemer, så flyet stoppede allerede 500 meter inde på den 950 meter lange bane i Nuuk, selv om der faktisk lå lidt is på landingsbanen.

- Det er en af Hercules-flyenes helt store styrker, at vi kan lande næsten hvor som helst.

Men turene til Grønland har sin pris, for i Nordøstgrønland på Mestersvig og Station Nord er der grusbaner.- Grusbanerne slider voldsomt på flyene. De danske Hercules-fly, som forsvaret har fire af, er sammen med Challenger-flyene som de eneste i verden forsynet med en skumagtig folie-belægning på undersiden, som skal beskytte mod stenslag.

På december-turen blev det kun til et par timers ophold i Nuuk, inden turen gik videre til Kangerlussuaq, hvor Luftgruppe Vest har sit hovedkvarter og overnatningsfaciliteter til både fly og personel.

Akia set fra luften under anflyvning til
 Nuuk 10. december. Foto: Privat

- Jeg har faktisk kun overnattet en enkelt gang i Nuuk. Det var i forbindelse med en politioperation, hvor vi havde fløjet politiets indsatsstyrke med biler og materiel til Nuuk, fortæller WAU, der kan berette om en fin modtagelse blandt folk.- Sådan er det i alle de grønlandske byer, når vi kommer. Det store fly vækker opsigt – og folk tager billeder af os og flyet.

Et Hercules fly har et vingefang på godt 40 meter, så det fylder godt op i de små lufthavne. Til sammenligning har Air Greenlands Dash-8-fly et vingefang på 26 meter.

Hercules-flyenes historie går helt tilbage til 1956, men er løbende udviklet. De fire danske fly blev anskaffet i 2004, hvor de afløste en ældre udgave.- C-130 er et kompromis mellem mange forskellige hensyn – en slags schweizerkniv. Måske ikke verdens mest magelige fly for passagerer, men flyet kombinerer stor lasteevne med stor brændstofkapacitet og evnen til at lande næsten hvor som helst. Vi kan uden problemer flyve fra Aalborg til Nuuk fuldt lastet uden mellemlandinger, forklarer WAU.

- Hercules-flyet er en helt særlig kapacitet for det danske forsvar, som sætter os i stand til at løse opgaver i Grønland, som ingen andre kan klare. Og det gør vi så mange gange om året – fordi vi kan!

Set fra en pilot-vinkel er det ikke de store forskelle på de grønlandske lufthavne.Overalt kan lave skyer, tåge, is på banen og turbulens byde på udfordringer, men hårdt presset erkender WAU, at Nuuk og Qaarsut kan være lidt udfordrende, fordi der netop de steder ofte er voldsom turbulens under anflyvningen.

- Man kan altså godt mærke, at man flyver – og anflyvningen kræver stor opmærksomhed, selv om turbulensen ikke påvirker de tunge Hercules-fly så meget som andre fly. Det er også på grund af vægten, at Hercules-flyet ikke er særligt følsom for den ofte hårde sidevind i Nuuk, siger WAU.

WAU har titel af major og er foruden pilot på Hercules også næstkommanderende i eskadrille 721 ved Air Transport Wing i Aalborg, som er den enhed, der står for flyvevåbnets operationer med Hercules- og Challenger-flyene. Han stopper som næstkommanderende til årsskiftet, fordi han skal udstationeres i Tyskland, hvor han skal flyve Natos store AWACS-overvågningsfly.

WAU har været pilot, siden han som 20-årig kom ind på forsvarets flyveruddannelse. Her fløj han først jagerfly, men siden rykkede han over til transportflyene. Første mission til Grønland var i 1999 som styrmand. Siden er det blevet til adskillige ture til Grønland, hvor han kommer fem til seks gange om året.

- Jeg elsker at flyve i Arktis, for her får jeg lov at bruge alt det, jeg har lært. Og selv om et moderne fly kan lande næsten af sig selv, lander vi altid manuelt, når vi går ned til en grønlandsk landingsbane, siger den flyveglade Grønlands-elsker.

Alle piloter i det danske flyvevåben har et kaldenavn på tre bogstaver. Af sikkerhedshensyn har vi valgt at bruge WAU’s pilotnavn i stedet for det civile navn her i artiklen.

Artiklen er fra Sermitsiaq 30. december 2020. Jeg skrev artiklen, fordi Hercules-besøget i Nuuk den 10. december gav anledning til en del skriverier på Facebook - og jeg derfor mente, at det var på sin plads at fortælle lidt mere om flyvevåbnets operationer i Grønland. Egentlig var artiklen tænkt til Nuuk Ugeavis, men den endte altså i den landsdækkende avis.