Bramgås

 Nærkontakt

Akkurat som Dan Turell holder jeg af hverdag. For der er chancen for nærkontakt med fuglene lidt større - af den simple grund at man er alene med dem.

Det skete i dag, hvor jeg i en halv times tid gik og snakkede med en bramgås, der var kommet væk fra flokken. Så har jeg det godt - og det er skønt, når man fornemmer kontakten med fuglen, der sikkert bare synes, at jeg er lidt skør i bolden, når jeg går og snakker med den. Men der kom et par gode fotos ud af det - nok de bedste bramgås-fotos, jeg har lavet.

Bramgæs er ellers flokdyr, men altså ikke den her. Og når de er i flok, er de svære at komme tæt på. 

DOF beretter i "Danmarks Fugle", at der i april-maj 2003 rastede omkring 55.000 bramgæs syd for Rømødæmningen. Det skulle angiveligt være en af de største vilde gåseflokke, der er set herhjemme.

Om vinteren er den også talrig her på egnen. Jeg har ofte set kæmpeflokke mellem Attrup og Holmsø. Vintersæden er et stort spisekammer for bramgåsen - og den er da også begyndt at yngle under vore sydlige himmelstrøg. Udover denne enlige gås ved dæmningen, så jeg tidligere på dagen en del, som gik og fouragerede sammen med sangsvanerne på markerne på nordsiden af Ulvedybet.

Tidligere var bramgåsen knyttet til Arktis med tre bestande i Østgrønland, på Svalbard og endelig nogle russiske øer i Hvidehavet.