Prins Henrik

En rar og venlig mand

Flaget på halv foran Qeqqata
 Kommunias rådhus i Sisimiut.

Onsdagen blev unægteligt præget af af Prins Henriks død.

Ikke alene fordi fjernsynet sendte i døgndrift i anledning af begivenheden, men også fordi der er nogle ting, der skal gøres i forbindelse med royale begivenheder, når man arbejder i en informationsafdeling i en kommune, som jeg gør i øjeblikket.

Heldigvis har jeg rutinen fra mine mange år på rådhuset i Nuuk, så det var til at have med at gøre.

Dina ringede allerede ved firetiden om morgenen og fortalte om det skete, så jeg var godt forberedt og mødte klokken syv, så kommunens kondolence lå klar, da borgmesteren mødte på arbejde - og så gik dagen ellers med at klare den sag på hjemmeside og Facebook samt besvare spørgsmål fra den lokale presse i samme anledning. Og så ellers tænke tilbage...

Jeg har mødt Prins Henrik et par gange, og han var en rar og venlig mand.

Størst indtryk gjorde han nok under et royalt besøg i Grønland i 1997. Regentparret var sammen med Joachim og Alexandra på rundrejse i Grønland i forbindelse med Dronning Margrethes 25 års tronjubilæum.

Desværre blev Dronningen syg undervejs og måtte rejse hjem til Danmark, så det blev Prins Henrik, der tegnede forretningen på resten af turen. Det gjorde han efter min mening godt og overbevisende. Blandt andet var vi på besøg på det grønlandske nationalmuseum, hvor han spurgte meget interesseret til de udstillede genstande. Og vel at mærke på en måde, der virkede virkelig interesseret og ikke bare af ren høflighed.

Så når alt kommer til alt, var Prins Henrik - hans til tider lidt underlige udtalelser til trods - sikkert Danmark en god mand. Og når han nu ikke vil ligge i den gamle kirke i Roskilde, synes jeg da, at det er fint, at hans aske spredes over de indre danske farvande.