Frem og tilbage...

Keep it simple, stupid!

Den lille ny ved siden af smartphone-skrumlet, der skal lades
op hver anden dag - og i øvrigt ikke er særlig velegnet til at snakke i,
selv om det egentlig burde være en telefons fornemste kvalitet.

Jeg har meldt mig ud af det mobilteknologiske kapløb  - hvilket jeg burde have gjort forlængst...

Da jeg på grund af de høje priser på datatransmission i Grønland alligevel ikke bruger denne service, var skridtet ikke langt til at købe en god, gammeldags Nokia 105 til 200 kroner. Det er sund fornuft, for nu har jeg en mobiltelefon med en fantastisk talekvalitet, og som kun skal lades op en gang om måneden.

Det er en rigtig tredjeverdenstelefon, som repræsenterer et stort fremskridt i den daglige bekvemmelighed, selv om den hverken kan tage Facebook eller bruges til at betale med. Den kan lige nøjagtig det, en telefon skal kunne - en rigtig snakkemaskine.

Jeg er ikke alene om at vælge Nokias fine gamle telefon. Faktisk er der solgt over 100 millioner eksemplarer, siden den blev lanceret i 2013. Det svarer til cirka 100 telefoner i minuttet. Telefonen er især populær i Afrika, Pakistan og Indien, men det er vel som med fluer på en kokasse. 100 millioner fluer kan umuligt tage fejl...

Det er bare ufatteligt, at der skulle gå så lang tid, før jeg indså, at man sagtens kan leve uden apps, mobilepay og andre moderne vederstyggeligheder, der alligevel ikke virker, når man har brug for dem.

Det er simpel "back to basics". Nu bliver det spændende at se, om jeg så også kan klare mig med det, når jeg om nogle måneder vender tilbage til Danmark - den såkaldte civilisation og efter politikernes opfattelse verdens førende digitale nation.

P.s.: I følge manualen kan Nokiaen også SMS'se. Lad være med det. Jeg gider alligevel ikke læse beskeder skrevet med neandertal-syntax.