En herlig lørdag
Disse to vuffebasser ønskede mig godmorgen næsten lige uden for døren... |
Grønland er praktikernes land - og her kommer man langt med lidt tape og fingersnilde. |
Turen gik rundt i Sisimiut til nogle af de steder, jeg kender så godt fra tidligere. Og uden egentlig at ville det endte jeg selvfølgelig på Sømandshjemmet, hvor jeg indtog rigeligt af lækkerier fra buffetten: Skalrejer, røget laks, tarteletter med høns, frikadeller med rødkål, lun leverpostej og så videre. Dog sprang jeg over ribbensstegen, som alle grønlændere ellers elsker, og så sluttede jeg med lidt camenbert og Marie-kiks.På Sømandshjemmet bruger man ikke de store kulinariske nyskabelser - og det er nøglen til succes i denne del af verden.
Jeg mødte forresten flere bekendte - pudsigt nok ikke fra Sisimiut, men fra Nuuk. Arktis er altså en lille verden...
Kameraet var selvfølgelig med - og jeg tog da også en del fotos, men lyset er fortsat her i begyndelsen af februar en stor udfordring. Ganske vist stod solen på papiret op klokken 9.30 og ned igen klokken 16.06, men Sisimiut er omgivet af høje fjelde, så det kniber fortsat nogle dage endnu med ordentligt dagslys.
Men det skal nok komme. Indtil videre er det ikke stor fotokunst, men lidt turistbilleder for lige at holde håndværket ved lige...
Kulturhuset i Sisimiut, Taseralik, i middagssolen. |
Sømandshjemmet. |
Selv om det er weekend, er der travlt i havnen i Sisimiut - Grønlands rejehavn nummer et. |
Kirken i Sisimiut. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar