Nordlys
Det er vindstille og klart vejr i Sisimiut, og fredag aften og natten til lørdag bød på en del nordlys. I begyndelsen af ugen ankom mit kamerastativ, så mens resten af Grønland så X-factor, tog jeg på en lille fotosafari i kanten af byen. Nordlys har altid fascineret min indre fotograf, så det er med at komme afsted, inden sæsonen slutter om en måneds tid kort efter jævndøgn, hvor det bliver alt for lyst om natten.
Nattens nordlys var meget stabilt, men desværre ikke så intensivt. Derfor fremtræder det grønt på billederne. Hvis der er fuldt knald på, kommer der også røde og blå farver - men det har jeg endnu til gode...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar