Takst og tone i Rigsfællesskabet

Teletakster

Selfie - nu også med istapper i skægget.

Termometret står på minus 27 grader, nordlyset flakker magisk over det snedækkede fjeldlandskab og slædehundene hyler i deres kæder. Det er hverdag i februar i den vestgrønlandske by Sisimiut lige nord for polarcirklen.

Her skal jeg vikariere for en lokal kollega de kommede fem måneder - og det har jeg det fint med. Det er et pragtfuldt gensyn med det Grønland, hvor jeg har boet i femten år og et gensyn med en mindre by, som var min bopæl i et par år for 25 år siden. Det er udkant, så det basker, og det elsker jeg - alle udfordringer til trods.

Når man lander i Kangerlussuaq (Søndrestrømfjord, Grønlands internationale lufthavn) modtager man en SMS fra TELE-POST, det lokale teleselskab, der gør opmærksom på, at det fra den danske mobiltelefon nu koster 17,50 kroner i minuttet at ringe til EU, og at SMS koster 4,20 kroner stykket.

Det er rasende dyrt, men ikke den eneste udfordring, man bliver udsat på telefon-området i Grønland.

For umiddelbart efter at jeg havde tilmeldt mig det grønlandske folkeregister, modtog jeg en opsigelse fra mit danske teleselskab, hvor familien har en række abonnementer. Begrundelsen for opsigelsen var, at jeg nu boede i udlandet...

Nu har jeg aldrig betragtet Grønland som sådan rigtigt udland - og for resten bor min kone (Hjemmestyret) fortsat på Øland, så jeg protesterede selvfølgelig voldsomt mod denne urimelige diskrimation, som jeg dybest set opfatter som et symbol på mange danskeres lidt uafklarede forhold til Rigsfællesskabet. Mærkværdigvis reagerede teleselskabet lynhurtigt og trak opsigelserne tilbage. Det havde jeg ikke egentlig ikke ventet, for normalt har danske teleselskaber ikke det store ry for at yde god service, men det skete faktisk. Tak for det...

Men med de priser fra danske mobilselskaber var det nu med at få et grønlandsk mobilabonnement i en fart. For det koster nemlig kun 2,79 minuttet at ringe til Danmark med et lokalt telefon-abonnement.

Det var en god oplevelse at besøge den lokale telebutik. Oprettelsen sket øjeblikkeligt, og regningen kommer først til den første. Og så med en særlig grønlandsk udgave af service.

Det er nemlig sådan i Grønland, at man lægger meget vægt på det årstal, man er født i. Det bringer held og lykke, blandt andet hvis man kan få et telenummer, hvori fødselsåret indgår. Så da jeg er født i 1958, sørgede den søde pige hos TELE-POST selvfølgelig for, at jeg fik nummer (00 299) 53 58 00. Det er grønlandsk rettidig omhu og service, så det basker.

Alligevel er jeg ikke helt tilfreds, for der en voldsom asymmetri i telepriserne mellem Danmark og Grønland. Jeg skal som sagt betale 2,79 kroner i minuttet, når jeg ringer til konen på Øland. Men når konen ringer mig op, så koster det fra Danmark på fastnettelefonen 5,60 kroner i minuttet - altså det dobbelte.

Det er ikke rimeligt, og jeg mener, at man bør sætte som en koncessionsbetingelse for danske teleselskaber, at de til enhver tid skal matche de grønlandske priser. Allerhelst ser jeg, at priserne på telefoni begge veje sættes ned til dansk indenrigstakst. Ellers giver det ikke rigtigt mening at tale om et Rigsfællesskab.

For danske telefonkunder vil det være et et beskedent offer på måske en øre eller to, men for færøske og grønlandske telefonkunder vil enhedspriser i Kongeriget være af uvurderlig betydning. Det vil styrke de grønlandske og færøske virksomheder - og det vil knytte familier, der er spredt på hver sin side af Atlanten, tættere sammen.

Normalt taler danske politikere mest om Rigsfællesskabet ved højtidsstunder. Men det eksisterer og giver Kongeriget udenrigspolitisk tyngde. Inklusive Grønland er Kongeriget Danmark det tredjestørste land i NATO - og nummer 12 på verdensranglisten. Hvorfor ikke gøre noget for at bevare denne position og kræve, at telefonselskaberne opfatter dette Rigsfællesskab som en enhed?

Så jeg giver forslaget videre til politikerne. Det er en lille ting i det store  politiske spil, som nemt kan realiseres. Det har også en snert af symbolpolitik, men det elsker danske politikere jo.

Og symbolpolitik eller ej, så vil det have stor betydning for alle, der bor på kanten - den virkelige udkant af Kongeriget Danmark, der altså i øjeblikket ikke er spor udkant, men centrum for min tilværelse...

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 16. februar 2018