Lys i mørket
Det er ikke meget, vi har set til nordlyset, mens jeg har været i Sisimiut. Det meste af tiden har det været overskyet - og ellers har det flotte naturfænomen mest vist sig på dage, hvor det har været så ukristeligt koldt, at jeg ærlig talt sagtens har kunnet finde på noget andet at lave.
Med til det hører også, at jeg endnu ikke har fået mit kamerastativ, men det skulle gerne være kommet til byen med weekendens skib. Nu får vi set.
Indtil da må jeg så prøve med lidt kunstfærdige opstillinger, når nordlyset viser sig, som det gjorde her i aften. Det blev til en opstilling i vindueskarmen med nogle batteriholdere som støtter - og så skød jeg bare retning af nordlyset. Det er dumt, for jeg bor omgivet af huse på alle sider, så der kommer en masse falsk lys, men uden stativ gider jeg altså ikke gøre mere ud af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar