Haps, haps...

Hapserier på Øland

Helt i Sildelaugets ånd en ganske beskeden servering.

Haps, haps, haps - nu skal vi ha' snaps...

Ølands gæve gutter griner...

Den gamle drikkevise kværnede i skriverkarlens baghoved, da Øland Sildelaug fredag aften tog hul på det nye år. Sildebrødrene var mødt op, pænt vandkæmmede og hvor det ellers var muligt med flot sideskilning. I hånden en kuvert med et par fedtede hundredkrone-sedler, som de allernådigst havde fået med af mor til erlæggelse af årskontigentet.

Haps, haps, haps - nu skal vi ha' apps...

Det gjaldt dog ikke oldermanden. For han er en moderne mand, der gerne lader sig overvåge af Big Brother, så han har både mobiltelefon og apps - og med lidt snilde og forklaringer lykkedes det da også helt upassende at overføre penge til skatmesterens mobiltelefon. Moderne tider, der i tilfælde af strømafbrydelser sikkert medfører appstinenser.

Haps, haps, haps - nu skal vi ha' snaps...

Laugsbrødrene mestrer også borddækningens ædle kunst.

Nu er der måske nogle af læserne, der undrer sig over, hvorfor haps-visen kørte rundt i skriverkarlens rødgrå blævrede gelemasse af en hjerne. Det er der dog en god forklaring på - og forklaringen er ikke, at der i blandt sildelaugets optagelseskriterier står, at man ikke nødvendigvis bør være modstander af snaps. Årsagen er heller ikke, at giftblanderen altid medbringer snaps. Denne aften en rigtig snerper lavet på paradisæbler.

Nej, hapsen hænger sammen med, at dagens første servering var nogle såkaldte hummerhapser. Små canapéer smurt med avokado-creme og pyntet med letristet jomfruhummerhale og behørigt pyntet med revet citronskal og skovsyre. Ikke store, men velsmagende sager.

Hum, hum...

Og da vi nu havde fat i jomfruhummerne, så fortsatte vi med hummerbisque i anden servering - alt i mens vi sendte en venlig tanke til den muslimske himmel, hvor der angiveligt skal forefindes jomfruer i stort tal. Det er vi jo ikke så vant til her på Øland...

Hummerne blev skyllet ned med en frisk, krydret hvidvin lavet på blandt andet gewürtztraminer, som var et ualmindelig godt valg til skaldyrene.

Svinekæber i dejlig brun sovs - masser af dejlig brun sovs.

Aftenens hovedret var ølbraiserede svinekæber. Kæberne var både store og møre, så der var bred enighed om, at de nødvendigvis måtte være af kvindeligt ophav. Det kønne køn er jo som bekendt herostratisk berømmet for at slide mere på kæbemusklerne end mandfolk.

Svinekæberne var ellers bundsolid mandfolkemad. Simret godt igennem i et par timer med brun flødesovs og så en solid rodfrugtmos til. Måske er der ikke jomfruer i Ølands lille himmel, men det smagte under alle omstændigheder himmelsk og blev skyllet ned med argentinsk Trapiche.

Sådan noget god mad tager tid at lave, så det blev lidt småsent, inden vi vendte næsen mod de små hjem...

Aftenen sluttede naturligvis med mere eller mindre
 stående fremførelse af Ølandssangen.