Fastelavnsboller

Gang i bolledejen i det lille hjem

Søndag eftermiddag kom trangen til fastelavnsboller over mig - og jeg gad altså ikke køre til bageren efter dette glimrende bagværk, som det er højsæson for i disse dage. Derfor gik jeg i gang på egen hånd med gammeldags traditionelle fastelavnsboller på gærdej fyldt med creme og remonce.

Traditionen med fastelavnsboller stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor landet stadig var katolsk. Det indebar faste i tiden fra askeonsdag, som i år er 1. marts, til langfredag. I den periode måtte man kun spise groft brød og fisk. Inden fasten (og forresten også i tiden efter) gav man den derfor fuld skrue med alverdens lækkerier - blandt andet fastelavnsbollerne.

Jeg lagde ud med at lave en sød og fed gærdej. Man tager en dl mælk og rører en halv pakke gær ud i mælken. Herefter blander man 250 gram mel med 75 gram smør og tilsætter det mælken sammen med et æg, 15 gram sukker og lidt salt. Det hele æltes godt igennem, til dejen bliver fast og glat, så den ikke hænger ved fingrene. Tilsæt eventuelt lidt mere mel. Dejen sættes til hævning et lunt sted i en time.

Mens dejen hæver, laver man fyldet. Det nemmeste er remoncen, der består af lige dele marcipan, sukker og smeltet smør. Jeg havde en rest marcipan på godt 100 gram, men det var lige i overkanten. Det hele røres godt sammen - og det er så det.

Det kræver gode nerver at lave kagecreme - men
 det giver også selvtillid, når det lykkes. 

Herefter skal der laves en klassisk kagecreme på vanille. Start med at flække en vanillestang og bland kornene godt med 15 gram sukker. Rør et æg og to teskefuld maizena i sukkerblandingen. Herefter varmer man en kvart dl mælk til kogepunktet, men det må endelig ikke koge. Det hældes under omrøring sammen med de øvrige ingredienser. Herefter skal hele blandingen tilbage på komfuret og varmes igennem under stadig omrøring, til det tykner.

Det kræver gode nerver, for det må ikke koge, men der skal faktisk temmelig meget varme og omrøring til - og hvis man først har lykkedes med det en gang, er det ikke så svært. Men her kan man altså godt springe over, hvor gærdet er lavest. Både Dr. Oetker og Tørsleffs har glimrende cremepulvere, der bare skal tilsættes varm mælk - og jeg vil bestemt ikke bebrejde den travle køkkenskriver, der bruger denne genvej til succes. Den løsning, tør jeg godt vædde på, bliver sikkert også brugt hos mange bagere.

Når dejen har hævet en time, rulles den ud i en halv centimeters tykkelse og skæres i tern på cirka 10 x 10 centimeter. På hvert tern anbringer man en teskefuld kagecreme og en teskefuld remonce. Dejen foldes sammen et hjørne ad gangen over fyldet, og "posen" vendes, så samlingen vender nedad. Den anbringes på en bageplade med bagepapir. Operationen kræver lidt håndelag - og det har jeg altså ikke - så bollerne så lidt sølle ud, da de stod på bagepladen.

Så sætter man dem til efterhævning et kvarters tid og giver dem så yderligere et kvarter i ovnen ved 200 grader, til de er pænt brune. Og til min store lettelse blev bollerne altså noget pænere af at hæve lidt og blive bagt, så jeg lever med det manglende håndelag.

Når bollerne er kølet af, pynter man med glasur rørt af lige dele flormelis og kakao tilsat et par dråber vand - og så er det ellers bare at gå i gang med at fejre fastelavnen.

Fruen er en hund efter søde sager - og jeg skulle hilse og sige, at disse fastelavnsboller gik lige til hjertet...