Sne og snavs
Jeg satte kameraet op til makro, og fandt sneen lige uden for kontoret. Desværre var sneen ikke helt ny, nærmest daggammel, og temperaturen havde i løbet af dagen også været oppe at kysse frysepunktet.
Det kom lidt bag på mig, men det var tydeligt at se, at sneen allerede var begyndt at degenerere og indeholdt masser af snavs, men egentlig er det såre naturligt, for uden snavs ville der slet ikke være sne. Sne består nemlig af frosne vandkrystaller, der binder sig til kerne af et mikroskopisk støvkorn. I en klinisk ren luft vil sne først kunne dannes ved - 37 grader, så sne og snavs er to sider af samme sag.
Alligevel kan det være problematisk. Nogle af mine gamle kolleger fra Norsk Polarinstitut fandt for nogle år siden ud af, at forbrændingspartikler fra kul fra blandt andet Kina og USA er en væsentlig faktor i den smeltende grønlandske gletsjeris. For når sneen begynder at smelte, bliver den sort - og den sorte farver tiltrækker varme fra solens stråler.
Pointen i forskningen er, at selv om der er global opvarmning på grund af CO2, så er støvpartikler fra afbrænding af kul med til at accellerere afsmeltningen af is omkring Arktis. Så selv om man ikke reducerer energiforbruget, vil det antagelig have stor effekt for klimaudviklingen, hvis man reducerer brugen af kul og i stedet brugere den meget renere naturgas.
Lidt tankevækkende, selv om jeg tror, at snavset i min sne nok snarere stammer fra alt det sand, som landsdelen er så rig på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar