Fø'sdagsfest på Nørremarksvej
Dagens narcissistie... Den 58-årige livsnyder svinger sablen over cremanten. Foto: Henrik Jespersen |
Og det var jo en stor dag. Jeg blev 58 år - og jeg er født i 1958. Det er simpelthen ren magi efter grønlandsk tradition, og det kræver en fest ud over det almindelige.
Så familien var tilsagt til en lille fugletur ved Kokkedal slot og et smut til Attrup Havn, hvor vi fik årets første skestorke noteret i bogen.
Så gik turen til Øland, hvor jeg bød velkommen med et glas cremant hjembragt fra Alsace og selvfølgelig behørigt defloreret med sabel, som ordentlige landsknægte har gjort det siden Napoleons tid.
Menuen var også klart fransk inspireret: Foie gras med jordbær, langtidsstegt kalveculotte og gateau marcel med tilhørende ganske passende vine.
Det blev en god og festlig dag. Tak for det.
Forretten bøde både på lidt surt, lidt sødt, lidt bittert, lidt salt og lidt umami. |
Desserten var gateau marcel med pistacieis, carambole og hindbærcoulis. |
Festen sluttede med det obligatoriske gruppebillede. Denne gang i aftensolen foran huggehuset. |
2 kommentarer:
Mange tillykker fra mig. Nu er du næsten ved at være voksen, men du er velkommen til at bruge mit motto: "You're only young once, but you can remain immature forever".
John J.
Tak...
Send en kommentar