Så er skestorken landet
Det meste af tiden får skestorkene tiden til at gå med at søge føde i vandet med deres sjove næb. |
Fuglene virkede umiddelbart lidt sky ved min tilstedeværelse, men det skal vi nok få ændre på. Generelt plejer de at komme ganske tæt på vejen og lader sig kun skræmme af motorcykler og fodgængere, så det er en spændende fugl med mange fotomuligheder i.
Og det er da lidt sjovt med den fugl, der før 1996 slet ikke ynglede i Danmark. Nu anslås det, at der er omkring 200 ynglepar.
Forresten - strengt videnskabeligt er skestorken slet ikke en stork, men en ibis.
Skestork med to hoveder og tre ben... |
Den ene spiser, den anden pudser fjerdragten. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar