Imellem Esbjerg og Fanø

Sømandssang og sildelaug

Røget ising serveret som bakskuld.

Det var ingen aprilsnar, men martsmødet i Øland Sildelaug var altså flyttet til den 1. april. Normalt foregår møderne den sidste fredag i måneden, men i år faldt det så uheldigt, at sidste fredag i marts var langfredag. Og langfredag er en meget upassende dag til den slags aktiviteter, der praktiseres i sildelauget.

Fotografen er ikke meget for slagskygger,
 men den her er da meget sjov...

Så det blev 1. april i stedet. En herlig dag, hvor nogle slog gækken løs, og hvor vejret forsigtigt antydede, at foråret er godt i gang.

Fremmødet var næsten fuldtalligt, og oldermanden bød på en forret bestående af røget ising serveret som bakskuld og som hovedret lammekølle med kartofler, brun sovs og uvist af hvilken årsag også salat. Det er blevet sådan en moderne uskik, at al god mad skal følges af kaninføde - og i dette tilfælde også noget saltet, gammel mælk, der sælges i handelen under navnet feta.

Forretten var som sagt røget ising serveret som bakskuld. Bakskuld er en herlig ret fra vestkysten, hvor man siden 1700-tallet har serveret saltet, tørret og røget ising, der traditionelt nydes med en øl og mindst to dramme - bortset fra Ringkøbing-området, hvor missionen har tag i folk. Her serveres bakskuld med kaffepunch, så man ikke kan se, at det er alkohol, der drikkes.

Ising hører til flynder-familien og hed også dabs eller skulder. Ising blev dengang fanget på kroge påsat liner, der var flere 100 meter lange, deraf navnet langline. Det var fiskerkonerne på Esbjerg Havn, der i det 1700 århundrede satte agn på langlinerne, og kom disse i bakker med 400 kroge. Derfra navnet bakskuld.

Nu var de røgede isinger fra den lokale fiskepusher ikke ligefrem tørrede, men blot røgede. Det forbindrede os dog ikke i at servere dem som bakskuld. Det vil sige lunet på panden i smør og med rugbrød og remoulade.

"Og det var sandelig ingen spøg
imellem Esbjerg og Fanø."

Det gik festligt for sig, for måltidet blev naturligvis indledt med afsyngelsen af den gamle sømandssang "Imellem Esbjerg og Fanø" om skipperen Las' grufulde endeligt i det oprørske hav og skyllet ned med kaffepunch. Sangen var lidt af en magtdemonstration. Der er et betydeligt personsammenfald mellem Øland Sildelaug og Øland Karlekammerkor, så mange af laugsbrødrene har en veludviklet og malmfuld sangstemme - og gamle sømandssange hører til korets repertoire.

Efter fisk, øl og dramme, stod den på kølle med tilhørende rødvin. I ganske rigelige mængder endda, så snakken gik lystigt. Især en opgave pressede sig på i den forbindelse. Der skulle udnævnes en ny giftblander efter at Guld-Børge var trådt ud lauget efter mange års virke.

Børge var giftblander af første grad, men indtil videre kan Hardy nu smykke sig med titlen giftblander af anden grad. Så må vi jo se, hvad det fører til. Vi har i hvert fald store forventninger til den ny giftblander.

Det blev lidt senere end normalt - det er jo sommertid med meget mere - inden aftenen sluttede med Ølandssangen, og vi drog mod hjemmets arne... Eller hvad hun nu hedder...

Hardy kan nu kalde sig giftblander af anden grad.
Inspirationen kommer blandt andet fra O.P. Anderson.

"Kragen" ved tilsyneladende ikke helt, hvad man bruger en dild til...

Lammekølle i moderne udgave med salat, Sønder Økse-kål og tzatziki.