søndag den 17. april 2016

Store kodag

Danmarks største marketing-event

Forvirrede køer i det fri...
Så blev det atter store kodag. Dagen, hvor øko-køerne skal på marken.

Det er et dygtigt iscenesat markedsføringsstunt, der skal gøre opmærksom på økologiens og dyrevelfærdens velsignelser. Arrangementet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som mange familier bruger til en tur på landet, så børnene kan se, hvor mælken kommer fra. Og som sådan har det sin berettigelse.

Ikke bare køer, men bilkøer så langt øjet rækker.
Når køerne kommer ud af stalden for første gang om foråret, hopper de rundt. Folk siger, at de danser af glæde. Det er næppe sandheden, for enhver der har set en ko i øjnene, må erkende, at der med stor sandsynlighed ikke er hjernekapacitet nok til nogen som helst form for følelsesmæssig aktivitet.

Køerne hopper og springer nok snarere, fordi de er forvirrede over alt det nye. Som autister er kvæg vanedyr, hvor hverdagen helst skal ligge i faste rammer. I øvrigt har en kvægflok et strengt hierarki - og de færreste tænker på, at denne forårsdag også bruges på nogle temmeligt voldelige sammenstød, der skal fastlægge rangordenen.

Livet i kvægflokken præges af kampe
 om den bedste plads i rangordenen.
I al virakken om de dansende køer overses det også gerne, at der faktisk er et mere nærliggende alternativ til at slippe køerne løs. Visse kvægtyper kan klare sig ude hele året - og min nabos køer bestemmer selv, hvornår de vil være ude i vintersæsonen. Så her i nabolaget har vi køer, der går udendørs hele året - og i følge økologernes disney-filosofi burde det vel være den bedste løsning.

Men sådan er der så meget - og det vigtigste er, at store kodag er med til at bibringe den overvejende urbane del af den danske befolkning forståelse for, at al mad kommer fra landet, og at landbruget derfor er vort vigtigste erhverv.

Som sædvanlig fulgte vi køernes dans hos gårdejer Flemming Birk Nielsen på gården Lunde nær Fosdalen, hvor arrangementet samlede godt 1.000 tilskuere. Jeg havde aftalt med Arlas informationsmedarbejder, at jeg kunne få lov at fotografere inde fra marken fra en lille høj. Det viste sig ikke at være det mest optimale sted at stå, så det blev ikke rigtigt til dansebilleder, men nogle gode ko-billeder blev det da alligevel til...

Hornstubben klør sandsynligvis helt vanvittigt - og mange
af køerne brugte friheden til at gnubbe panden i frisk jord.
Halen er løftet, så den her ko er sur.
Jeg kvier mig ved at indrømme det, men jeg er slet ikke sikker
 på, at Nora Malkeko her bryder sig om fotografer. Den skulede
i hvert fald temmelig olmt til mig.
Tre raske køer højt fra nord...

Send en kommentar