Når livet passerer revy
Revyholdet 2014 med en veteran fra 1984 i midten. |
Årsagen var, at revyen havde 30 års fødselsdag - og i den forbindelse ledte revyfolkene efter revyens grundlæggere. Den eneste, som man kunne finde, var i al beskedenhed undertegnede.
Enden på det hele blev, at jeg blev inviteret til en forestilling i Aalborg Studenterhus - og holdt festtalen i forbindelse med fødselsdagsfesten.
Det blev en fornøjelig aften. Revyen var faktisk morsom.
Da Eiming ringede, havde jeg stort set glemt alt om min karriere som revymand i 80'erne, men lidt var der da dukket op af hukommelsens uendelige dyb.
Jeg kunne berette om den første forestilling og de overvejelser, vi havde, inden vi startede. Blandt andet at revyen skulle være ægte dilettant og ikke halvprofessionel som studenterrevyerne i København og Århus.
Det glædede mig i at høre, at det fortsat er udgangspunktet. Alle kan komme på scenen - og alle har noget at bidrage med. Det skal være sjovt - også for skuespillerne.
Da vi i sin tid startede, var det med en pose penge fra universitet, men alligevel var den første forestilling en lang kamp mod budgetterne. Det glædede mig også at høre, at sådan er det stadigvæk.
Selvfølgelig skulle vi også fotograferes. På scenen og med den gamle i centrum.Men nu er det jo kun for sjov. Så jeg fik aldrig billedet, der blev taget dengang i oktober.
Men nu i dag lå det i mailboksen - og jeg skynder mig at dele det med bloggens læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar