Ormvråk

Masser af svenske og norske musvåger

I øjeblikket er der masser af musvåger i Danmark.

Forleden tittede solen frem - og det var tid til en tur rundt i distriktet bevæbnet med det helt store fuglegear på kameraet.

Det vil sige min Canon 400 mm med fast brændvidde og en Kenko extender 1,4x, der bringer den samlede brændvidde op på 560 mm. Egentlig en temmelig tung opsætning som kræver stativ - og ikke er særlig egnet til brug i bilen. Men extenderen sluger masser af lys - så det var faktisk første gang i år, der overhovedet var vejr til at bruge den. Og tiden var altså ikke til at sidde stille og vente på fuglene.

Musvågen spejder efter føde.

Det gør heller ikke så meget. For i øjeblikket er der masser af musvåger langs vejene. Det er de svenske og norske musvåger, der holder vinterkvarter i Danmark - og mangedobler bestanden af den store og karakteristisk fugl i det åbne land.

For selv om musvågens farver kan variere fra det helt brune til næsten hvid, er den alligevel nem at kende, når den sidder på en pæl og holder øje med godbidderne i det visne græs.

Nu spiser musvågen ikke bare mus. Også padder og slanger bliver det til - og det sikkert årsagen til, at musvågen på svensk hedder ormvråk. Et dejligt ord med smæld i, synes jeg. På norske hedder den såmænd bare musvåk.

Musvågen er et vågent, vagtsomt individ - og kan være svær at fotografere. Som regel reagerer den altid på, at man tager kameraet op og begynder at stille skarpt, men i torsdags lykkedes det mig altså at komme på skudhold af et par stykker.